|
Sagnkongen Evander var søn af Merkurius og Karmentis og førte efter
sagnet en koloni fra byen Pallantion i Arkadien til Italien, hvor de ca.
60 år efter Den Trojanske Krig anlagde en by på Palatin højen. Der
grundlagde de helligdommen Lupercal, der kom til at spille en stor rolle
i romersk religion, og Evan der skal have indstiftet den romerske fest
Lupercalia, som fik navn efter Lupercal-grotten, hvor Romulus og Remus
skal have boet hos ulvinden, der gav dem mælk og opfostrede dem
Lupercalia som blev fejret den 15. februar, er en af de ældste fester
fra det gamle Rom, som vi har kendskab til. Lupercalia festen var en hyrdefest og blev
holdt på det tidspunkt, hvor kvæget skulle sendes på græs. Denne dag
har Luperci, som var unge mænd fra gamle romerske slægter eller fra embedsmænds
familierne, ofret geder
til guderne, hvorefter de løb omkring på Palatin højen kun klædt i gedeskind
formentlig for at holde ulvene borte. Februar måned, hvis navn er
udledt af februa, som betyder renselse, var ellers for det meste viet
til æren af afdøde slægtninge. Men ordet "februus" fremkommer også i anden
sammenhæng. Det er navnet på de lange skindstrimler "februa", som var blevet skåret ud af offerdyrets hud,
og blev brugt af de unge Lupercier ved Lupercalia festen, når de dansede rundt blandt tilskuerne og
piskede kvinderne med lange
skindstrimler, for at gavne
kvindernes frugtbarhed. I nogle beretninger er Lupercalia festen henlagt
til den 2. februar, hvor man i den kristne kirke fejrer Kyndelmisse som
bl.a. er en lysfest. I Lupercalia festen indgik der også store lysprosessioner
til ære for gudinden Ceres, som søgte sin bortkomne datter Proserpina.
Da disse fester var meget populære blev lysfesten ganske enkelt over
taget af de kristne og henlagt til 2. februar. |
