| Traditioner og
skikke knyttet til Nytårsny:
Nytårsny første nymåne efter årsskiftet
eller i nogle egne efter helligtrekongersdag, i gamle optegnelser tales
der om, at nytårsnyet er tændt, når nymånen kan ses på himlen.
Nytårsny kaldtes undertiden Poulsmesseny, fordi Poulsdagen (25. januar)
ofte omfattes af nytårsny. Dette Poulsmesseny er "det højeste på himlen og
det hårdeste på jorden." Eller udtrykt således "Nytårsmånedsny går højest
i sky og dybest i dy." Meningen er, at Nytårsny er den af alle nymåner,
som står højest på himlen, og på den tid, i midvinterens hjerte, går
frosten dybest i jorden.
Nogle steder i Danmark var det skik at de
unge piger bad til Nytårsnyet om at få deres kommende ægtemand at se. De
unge piger stod undenfor og så op mod nyet og fremsagde dette vers:
God aften, god aften, du hellige ny,
for mig skinner du nu så dejlig,
er der nogen i verden, der er født og båren
og også kåren til min ægtemage,
da lad ham i denne nat stande udenfor
min seng udi drømme.
Nytårsforsæt
Det kan ikke siges noget om hvornår
traditionen med nytårsforsæt opstod men den rækker rigtigt langt tilbage i
tiden. Tidligere var det dog ikke så meget noget man lovede sig selv som
f.eks. at tabe sig eller holde op med at ryge dengang havde nytårsforsæt
mere karakter af en bøn.
Mange sagde f.eks. en remse om flæsk, brød og mælk for at sikre sig, at de
ikke kom til at sulte i det nye år. Andre stod ved midnat med en
rugbrødsterning med groft salt på eller holdt en mønt i hånden for på den
måde at sikre sig, at der i det nye år både blev mad og penge nok. Mange
mente i øvrigt at disse nytårsforsæt (bønner) ville virke ekstra kraftigt
når de blev fremsat ved nytårsny.
Et sagn fortæller
For mange år siden var der her på egnen ude ved engen en
meget stor jordvold bestående af flere tusinde læs jord. Et gammelt sagn
fortalte, at der i jordvolden var begravet en stor skat, og at den kun
kunne graves op ved nytårsny ved midnatstid.
Nogle unge karle der tjente på gården, på hvis jorde jordvolden lå,
besluttede sig for at grave skatten op. Ved nytårsny ved midnatstid drog
de afsted bevæbnet med skovl og spade. Men kort efter kom de løbende hjem
uden hverken skovl eller spade. De var ikke meget for at fortælle om hvad
der var sket, men tilsidst lykkedes det dog at få ud af dem. Da de var
begyndt på grave arbejdet, stod volden pludselig i lys lue og en stor sort
hund med øjne af ild for ud af volden.
Nogle år senere da jord fra volden blev spredt ud på
engen, fandt karlene en stor sten, der lignede smeltet kobber. De tog den
med hjem. Men der blev sådan et spektakel i gården, at husbonden bad den
lægge den tilbage igen.
Karen Blixen og nytårsny
Folkene på Karen Blixens afrikanske farm gav
hende tilnavnet "den der ser nymånen først".
Karen Blixen havde nemlig den skik at neje for nytårsnyet. Der er nok
flere grunde til at hun gjorde det. I Afrika det noget at være den der
først fik øje på Nytårsnyet. Dels var det en gammel tradition at karavaner
rejste om natten når det var månelyst og for at undgå det stærke hede om
dagen. Men på hendes farm var der også mange muslimer og for dem betød
nymånen ligesom for jøderne begyndelsen på en ny måne. Men Karen Blixen
havde også den overtro at når nytårsnyet var tændt skulle man holde en
mønt op mod månen så ville der ikke blive mangel på penge i det nye
år
|
