Nytårs skikke - Kalendarium

Traditioner og skikke knyttet til tiden omkring årsskiftet:
Nytårsaften er en overgangssituation - året vender rundt og et nyt starter.
I folketraditionen er nytåret ikke helt ufarligt.
Der er meget, som kan gå galt, og i gråzonen mellem det nye og det gamle år kan næsten alt ske. I tidligere tider betragtedes det som ikke helt ufarligt at gå ind i det nye år ingen véd hvad det vil bringe - der kan ske både godt og skidt.
Når mange "hopper" ind i det nye år, ved enten at tage et spring fremad eller ned fra en stol, kan denne skik også hænge sammen med usikkerheden ved det nye.
Ved at hoppe gør man overgangen lettere - ligesom hvis en brud bæres over tærsklen til sit hjem, og til sit nye liv som gift kvinde.
Men at hoppe ind i det nye år er imidlertid en skik af nyere dato.

1. JANUAR - NYTÅRSDAG:
Årets første dag; den dag, hvor året vender. Men igennem tiderne har nytårsdag været meget andet end 1. januar
Romerne begyndte det nye år med udløbet af februar, som var årets sidste måned, altså var 1. marts nytårsdag. Den gamle tidsregning hænger stadig ved. F.eks. betyder december 10. måned og altså ikke 12. måned, som vi kender det i dag. Ændringen kom i år 350 f.Kr., hvor man begyndte at lade konsulerne tiltræde deres embede 1. januar.
Dagen blev fejret med fester, gaver og løjer. Samtidig med at kirken år 330 begyndte at fejre Kristi fødsel 25. december, indførtes fejringen af Kristi omskærelse otte dage efter. Denne helligdag, ligmed den 1. januar, faldt altså sammen med det romerske nytår.
Men i Danmark var det indtil kalenderreformen som blev gennemført i år 1700 skik at regne årets begyndelse på Jesus fødselsdag altså 25. december. Men i tiden før Kristendommen kom til Danmark, da der heller ikke fandtes trykte Almanakker, fulgte årets mærkedage i højre grad solåret, det må derfor antages at det nye års start blev regnet fra vintersolhverv, som dengang før kalenderreformen ikke som nu er 21/22 december, men derimod var 13/14 december

Varsler for korn, død og bryllup.
I bondesamfundet blev nytårsaften anset for et godt tidspunkt at tage varsler på.

Hvis himlen er rød før solopgang nytårsmorgen, varsler det krig, pest og uvejr.
Nytårssolskin varsler et frugtbart år.
I bondesamfundet kunne man f.eks. enten jule- eller nytårsaften kaste grødklatter på gulvet og lade disse symbolisere kornsorterne. Når klatterne lå der, kom hunden ind, - den klat hunden først åd gav et vink om, hvilken kornsort, der ville stå bedst i det kommende år.
Varslet kunne også udføres af de ugifte, der ville vide, hvem der først kom i brudeseng.
Ugifte piger kunne også få noget at vide, om hvem de ville blive gift med, ved klokken 12 midnat at slå en æggehvide ud i et fad vand. Når de næste morgen så på den figur æggehviden havde dannet, kunne den fortælle noget om deres tilkommende, f.eks. hvis figuren viste en ambolt, ville hun blive gift med en smed.
Og de gamle kunne finde ud af, hvem der først ville dø. Det var den, hvis grødklat hunden tog først, som stod først for tur.

Løjer og skyderi
Larm og godmodig ballade hører med når der skal fejres nytår. Sådan har det været i flere hundrede år.
Gemte sager og roelygter
Også i 1800-tallet kunne man - ligesom nu - risikere at blive offer for mange forskellige former for spøg og skæmt. Man sneg sig til at fjerne hinandens brugsting, kaffekander, gryder, redskaber og lignende. Man kunne også bytte rundt på dyrene i stalden. Hejse ting op i flagstænger eller hejse vogne og trillebøre op på taget.
Ville man skræmme naboer eller andre, kunne man sætte roelygter ud og håbe, at en nattegænger ville få et gys over det spøgelsesagtige lys, der strømmede ud ad lygten, der var skåret som et ansigt.
Potter på døre og rumlepotter
Før det blev almindeligt, at man kunne købe fyrværkeri, klarede man sig med hjemmelavet larm.
Man kunne kaste gamle, udtjente lerpotter på naboernes døre, hvilket gav et ordentligt rabalder, når potterne knustes. Samtidig kom man på denne måde af med disse potter, det ville nemlig bringe uheld at bruge dem i det nye år.
En anden mulighed var rumlepotten.
Den lavede man selv ved at spænde et stykke skind over pottens åbning. I skindet skulle der være et lille hul, og i hullet stak man en fjer. Når fjeren blev trykket op og ned, lavede den en farlig larm. I følge folketroen kunne larmen holde onde ånder og andet uvæsen fra livet og fra det nye år.

Fyrværkeri
Det var først i slutningen af 1800-tallet, at fyrværkeri blev til at købe for menigmand. Indtil da havde man klaret sig ved at fyre sin bøsse af, og skyde op i luften.
Den første man med sikkerhed kender til hvor en privatmand, har skudt nytår ind, var skrædderen Christen Simmensen, fra Helsingør.
Nytårsaften 1667 havde han "for sin egen dør" og derefter "gammel Maneer" skudt nytår ind til ære for "hans kongelige majestæt og det kongelige Arvehus".
Efter skyderiet blev Christen arresteret af en sergent og to soldater, og slæbt afsted uden at få lov at tage sine sko på.
Han måtte drage afsted med en tøffel på den ene fod og en sko på den anden.
Den 2. januar 1668 mødte han op på rådstuen og klagede over affæren. Han var blevet slæbt op på slottet, hvor en kaptajn befalede, at han skulle sættes på træhesten.
Og dér sad Christen så i halvanden time "med en kugle om benet".
Sådan mente han ikke man kunne behandle en borger i Helsingør!