Kalendarium

 

St. Agathe af Catania 5. februar

Dagen har navn efter hellige Agathe af Catánia, hvis festdag netop er er den 5. februar. Agathe blev født i byen Catánia på Secilien i en adelig familie ca. år 225 e.k. Sandsynligvis led hun martyrdøden ca. 251 e.k. under kristenforfølgelserne under kejser Decius (249-51), eller måske var det først under kejser Diokletian (284-305).

Legenden om Agathe af Catánia fortæller at den romerske statholder Quintian forelskede sig i den usædvanlige skønne jomfru. Men da Agathe havde viet sit liv i jomfruelighed til Jesus Kristus afviste hun statholderen. Quintian blev rasende og fik Agathe dømt til døden på grund af sin kristne tro. I et forsøg på at få Agathe til at afsværge sin kristne tro blev han overgivet til en kvinde Afrodesia der sammen med sammen med sine 6 døtre drev et bordel. Men selvom Agathe var der i 30 dage bevarede hun sin jomfruelighed. Hun blev derefter overgivet til torturbødlerne. Det fortælles om torturen hun gennemgik at hun blev lagt på en strækkebænk og hendes arme og ben blev trukket af led, og at hun derefter fik brysterne skåret af og at de blev lagt på et fad. Det fortælles videre at apostlen Peter da viste sig for hende i et syn og helbredte hendes sår.

Her til højre ses et billede af Agathe med sine to bryster på et fad
malet af Francisco de Zurbaran
 

Men fire dage senere lev torturen genoptaget hun blev rullet på glødende kul blandet med glasskår. Samtidig med at Agathe endelig døde af sine pinsler kom vulkanen Etna i et voldsomt udbrud. Statholderens heste blev så skræmte at de sparkede bødlerne ihjel. Det lykkedes dog at standse lavastrømmen ved at holde Agathes slør frem mod den fremstrømmende lava. Agathes attribut er en tang som hun holder i hånden. Til tider vises også de afhuggede bryster.

Agathe er skytshelgen for byen og for ammer, ammende mødre, sygeplejersker ligesom der også kan bedes til hende om hjælp mod brystsygdomme. Agathe er også skytshelgen for klokkestøbere. I kunsten afbilledes hun ofte sammen med de torturredskaber der blev anvendt på hende knibtang og kniv eller med et fad med de afskårne bryster Dette kan minde om to klokker derfor blev hun klokkestøbernes skytshelgen

   

Tilbage