|
Skikken med at sende
gækkebreve er en gammel dansk skik, som går helt tilbage til 1700talet.
Skikken bruges så vidt vides ikke andre steder. Det første kendte danske
gækkebrev er fra 18/4 1770. Der kan sendes gækkebreve i tidsrummet fra
Doroteasdag indtil påske tidligere sluttede skikken dog til fastelavn. Gækkebrevene stammer oprindeligt fra de såkaldte bindebreve. Det er fint klippede breve som blev sendt til venner eller kærester uden afsender. |
|
|
Bindebrevet bestod af
vers og var forsynet med en tråd med en mængde knuder bundet så de ikke
kunne løses. For at blive løst af brevet måtte modtageren af brevet
holde et gilde. Der var altså ikke noget navn der skulle gættes. Tidligere var det voksne - mest unge, som sendte bindebreve/gækkebreve til hinanden. Skikken har ændret sig – nu holder man ikke længere en fest, og det er mest børn, som sender gækkebreve til kammerater, bedsteforældre og andre. At gække betyder at narre. Afsenderen vil narre modtageren, så vedkommende ikke gætter, hvem der har sendt brevet. Et gækkebrev er fint klippet alt afhængig af, hvor fingernem afsenderen er. Dernæst skal der skrive et gækkevers på brevet. Som afsenderen skriver sit navn med prikker. En prik for hvert bogstav. Til sidst kommes der en vintergæk i brevet. Narretiden løber til påske. Har modtageren ikke gættet hvem afsenderen er før påske, er vedkommende nar og skal af med et påskeæg til afsenderen, den som har skrevet gækkebrevet. Gætter modtageren, hvem der har sendt gækkebrevet, skal afsenderen af med et påskeæg. |
|
