|
Baggrunden for indstiftelsen af Holmens Hæderstegn skal ses i
Napoleonstidens ufred, hvor vores søhandel led hårdt under stridighederne
mellem Frankrig og England. Selvom at Englænderne tillod neutrale skibe at
fragte gods til engelske havne, så betragtede franskmændene disse som
lovlige priser og drev en en ubarmhjertig kaperfart. Derved kom vores
søfart i stor fare og regeringen besluttede derfor at indføre
konvojsystemet.
Udfor Afrikas kyst hentedes de hjemgående Ostindienfarere med deres rige
ladninger. Capitain Steen
Bille sendtes til Middelhavet med en eskadre for at ave de engelske og
franske kapere, samt de berberiske sørøvere, på den måde blev skibsfarten
beskyttet langs den europæiske Atlanterhavskyst. På den baggrund kom mange
orlogsskibe i fart, og dette betød megen arbejde til skibsbyggerne på
Holmen, hvilket gav mangel på arbejdskraft. Problemet var så alvorligt
at kongen den 12 december 1800
resolverede,
at den håndværker der mødte
ved Holmens port inden klokkelyds ophør, ville samme dag få udbetalt en
belønning på 4 skilling, og den, der i 20 dage af en måned havde vist en
sådan interesse for sit fag, skulle desuden tilkomme 5 lys når hans
kostportion uddeltes.
Og for
yderligt at fastholde og tiltrække ny kvalificeret arbejdskraft til bygning
af flere orlogsfartøjer indstiftede kongen i januar måned 1801 Holmens
Hæderstegn. Hæderstegnet kunne uddeles til håndværker og arbejdere ved
flådens værft, medaljen var ledsaget af et pengebeløb oprindelig 10
kroner. Første gang uddeltes Hæderstegnet den 15. juni 1801, men siden
1802 er Hæderstegnet hvert år blevet uddelt den 29. januar.
Siden hen er den kreds af personer, der kan tildeles Hæderstegnet blevet
udvidet. Fra 1925 kan også kvinder tildeles Hæderstegnet, sådan at det
idag er alle ansatte i Søetaten, der kan tildeles Hæderstegnet.
|
HOLMENS HÆDERSTEGN - AABENT
BREV
Det første kongelige åbne brev om indstiftelsen af Holmens Hæderstegn,
eller som navnet den gang var mellem Nyboderfolkene, "Holmens Hæders
Medaille",
findes i det kongelige bibliotek og er trykt som et særligt hæfte i lighed
med
de næstfølgende åbne breve om sagen, men desuden findes det væsentligste i
Collegie Tidende 1801 nr. 11, overskriften er:
"Aabent Brev angaaende et
Hæderstegn for udmærkede Arbeidere ved de kongelige Verfter"
Da Vi, med Hensyn til Vor Orlogsflaades Tarv, allernaadigst have beslut
tet ved et Hæderstegn at belønne og opmuntre de Arbeidere ved Vore Verfter,
som
fortrinligts virke til Vor Flaades Vedligeholdelse; saa er det Vi ved
dette Vort
aabne Brev ikke allene stifte et saadant Hæderstegn, men og tillige
fastsætte de
ufravigelige Regler, efter hvilke denne af Os allernaadigst tiltænkte
Udmærkelse
skal kunne finde Sted, saaledes som følger:
§ 1
Hæderstegnet skal i Sølv fremstille: paa den ene Side Vort kongelige
Chiffer med Omskrivt: 29. Januarii 1801 (til Erinndring om dets
Stiftelsesdag);
Samt: For god Tieneste og - paa den anden Side: en Egekrands med Indskrivt:
25 Aar.
Dette Hæderstegn skal bæres aabenlyst paa Brystet, i et rødt og hvidtBaand,
saavel under Arbejdet paa Vore Verfter, som andensteds.
§ 2
Hæderstegnet meddeles aarlig den 29de Januarii, paa en højtidelig Maade,
efter Vort Admiralitets- og Commissariats-Collegii nærmere Foranstaltning.
Og skulle de med Hæderstegnet saaledes benaadede gode Tienere, siden efter
aarligen paa samme Dag nyde en Gave af 10 Kroner.
§ 3
Ingen maa tildeeles Hæderstegnet med mindre han haver uafbrudt staaet i
Vor Tieneste udi fulde 25 Aar, som for Tømmermændene skal regnes fra den
Tid, de ere indtraadte i Haandværksstokkens 7de Klasse, og for de andre
Arbeidere, fra
den Tid, de ere komme i deres Haandværks nederste Klasse, eller som Svende
i Vor faste Tieneste antagne.
§ 4
Ei heller maae Nogen erholde dette Vort Hæderstegn, som i sin 25 aarige
Tienestes Tid efter Dom haver udstaaet korporlig Straf, eller er bekiendt
for at Være hengiven til saadanne Laster, der skade Vor Tieneste, eller
ødelægge ham selv, og forstyrre huuslig Lyksalighed, saasom: Opsætsighed,
betydelige Absenters Sættelse, Drukkenskab. Slet Forhold mod Kone og Børn
m.m.
§ 5
Dog ville Vi tillige allernaadigst: at disse sidstmeldte personlige
Mangler, der udelukke fra Hæderstegnets Erhvervelse, skulle kunne hæves,
ikke allene. Ved at beregne de fastsatte 25 Aars gode Tieneste fra den
Tid, Personen efter Dom har udstaaet korporlig Straf, eller kiendeligen
forbedret sig; men endog derved, at han haver foretaget sig en eller anden
ædel Handling, saasom: ved, uden forVor egentlige Tieneste, at have med
Livsfare gavnet - ved at have reddet et ellers druknet Menneskes Liv - ved
at have opfostret en afdød Kammerats forladte Barn, m.m.
§ 6
Da det af Skibstømmermændene allene ere de meest duelige, som Vi
allernaadigst forunde Adgang til Hæderstegnet: saa ville Vi desaarsag have
denne Vor Naade indskrænket til de Tømmermænd, som staae i 1ste eller 2den
Klasse, hvilke naar de, under ovenanførte Betingelser, ere blevne
meddeelte Vort Hæderstegn, skulle bære Navn af K o n g e l i g e S k i b s
b y g g e r e.
Det samme skal og gielde for Knæsmeddene, som ligeledes, efter erholdet
Hæderstegn, skulle bære Navn af K o n g e l i g e
S k i b s s m e e d e.
§ 7
Ligesom Vi ikke ville have de øvrige Haandværkere ved Vore Skibsverfter
aldeles udelukkede fra Vort Hæderstegns Erholdelse; saa fordre Vi dog af
disse, foruden de i foregaaende §§. Fastsatte personlige Egenskaber,
tillige: at de, paa en eller anden Maade, i Vor Tieneste have udmærket
dem.
§ 8
Ogsaa skulle samtlige Mestere og Mestersvende, Qvarteermænd og Formænd,
være berettigede til dette Vort Hæderstegn, dog at Mesterne og
Mestersvendene, i Betragtning af deres større Lønning, ikke tilkomme den i
2. §. Bestemte, aarlige Gave af 10 Kroner.
De Mestere, som erholde Hæderstegnet, benaade vi med Søofficers Rang og en
udmærket Mundering, bestaaende i en mørkeblaa klædes Kiole med lyseblaat
Underfoer, samt Karmosinrøde Opslager og Krave med en Guldtresse, hvid
Vest og Blaa Buxer, alt med de i Søetaten brugelige Ankerknapper.
§ 9
Hæderstegnet forbrydes i de Tilfælde, hvor den med samme hædrede Arbeider,
falder i saadan Brøde, som efter den 4. §. Vilde gøire ham usikkert til at
erholde samme.
Derimod beholder den eengang hædrede Arbeider Hæderstegnet til sin Død, om
han endog formeldelst Alderdom, Svaghed, eller anden utilregnelig Brøst
nedsættes i Duelighed, eller gaaer paa Pension.
Men ved Dødsfald, og naar Nogen uden Pension afskediges fra Vor Tieneste,
skal Hæderstegnet uden Undtagelse tilbageleveres.
§ 10
Til at undersøge og bedømme: om en Arbeider haver de fornødne Egenskaber
til at benaades med Vort Hæderstegn, nedsætte Vi herved en bestandig
Commission, bestaaende af Fabriksmesteren, Compagniechefen og
Haandværksstokkens Chirurgus, hvilke skulde sammentræde i begyndelsen af
ethvert Aars Januariimaaned for, efter skedte Undersøgelse, at afgive
Betænkning, som med Overequipagemesterens Erklæring indstilles til Vort
Admiralitets- og Commissariats-Collegii nærmere Approbation.
Denne Commission skal paa samme Maade forholde sig, saa ofte den, enten
Selv erholder sikker Kundskab om, eller af Overequipagemesteren vorder
tilmeldt:
At en eller anden Person, skiønnes uværdig til at bære Vort Hæderstegn
§ 11
Til denne Commission er det, at Enhver, som formeener sig berettiget til
Hæderstegnet, haver inden hvert Aars 1. Januarii at henvende sig, og med
behøRige Attester beviise, at han har de udfordrende Egenskaber.
§ 12
I øvrigt overdrage Vi allernaadigst denne for Orlogsflaaden vigtige Sag,
til Vort Admiralitets- og Commisariats- og Collegii vedvarende Omsorg;
ligesom Vi heller ikke paatvivle, at den af Os her nedsatte Commissions
Medlemmer jo ville i deres Undersøgelse og Skiøn, handle som Mænd af Ære
og Samvittighed.
§ 13
Endelig haver Vort Admiralitets- og Commissariats Collegium, aarligen i Fe
bruariimaaneds Begyndelse, allerunderdanigst at indberette Os, denne Sags
forventende gode Fremgang; samt hvad videre med samme maatte staae i nogen
Forbindelse.
Givet udi
Vor Kongelige Residence-Stad
Kiøbenhavn den 29. Januarii 1801
Christian R.
|
