Det døgn hvor solen passere himlens ækvator ekliptika er dag og nat lige lange, det punkt på himlens ækvator kaldes forårspunktet eller Vædder-punktet. Dette skyldes at solen da går ind i Vædderens tegn. Men da jordens akse hele tiden ændres en lille smule, flytter forårspunktet sig i forhold til de omgivende stjerner.  De gamle astronomer var også astrologer, og på de gamle astrologers tid stemte regnskabet. Solen gik ind i Vædderens tegn nøjagtigt ved forårspunktet, men i løbet af de næsten 5.000 år, der er gået siden, har forårspunktet flyttet sig så meget, at Solen glider ind i Vædderens tegn den 18. april og forlader det den 18. maj.  Hvis du ser på avisernes og ugebladenes horoskoper ses det, at her regner man stadig med, at Solen glider ind i Vædderens tegn ved forårsjævndøgn den 21. marts og forlader det igen den 20. april. Med andre ord: Regnskabet stemmer ikke. Forårspunktet har flyttet sig til Fiskenes tegn.

I vinter halvåret befinder solen sig syd for himlens ækvator og efter vintersolhverv hvor solen befinder sig på det sydligste punkt -23,45 breddegrad vandre den igen mod nord indtil solen på sommersolhverv 21 juni når det nordligste punkt +23,45 hvorefter den igen vandre mod syd.  Det er dog i virkeligheden ikke solen der bevæger sig, men jordens omdrejning omkring solen, der skaber solens vestgående bevægelse, og det er jordens aksehældning, der giver os oplevelsen af at solen står i forskellige højder.  Den dag Solen på sin tilsyneladende vandring mod nord overskrider himlens ækvator (dette punkt kaldes forårspunktet) er det forårsjævndøgn, det sker på et ganske bestemt klokkeslæt, og det døgn som klokkeslettet falder i kaldes forårsjævndøgn, tidspunktet kan dog sagtens være, hvor der er nat i Danmark Tidspunktet hvor solen passerer himmels ækvator, er det samme over hele jorden, men tidspunktet falder i forskellige døgn forskellige steder på jorden.

Som det ses af nedenstående tabel flytter tidspunktet for solens passage af forårspunktet sig frem med ca. 6 timer pr. år indtil det igen i år 2004 hvor det iegn er skuår hopper ca. 24 timer tilbage
År     UTC     Dato     UTC tid = verdenstid, der svare til den Britiske tid 
2000 07:35 20. marts 
2001 13:31 20. marts 
2002 19:16 20. marts 
2003 01:00 21. marts 
2004 06:49 20. marts 
At forskydningen efter 4 år ikke atter bringer tidspunktet tilbage på samme klokkeslæt, hænger sammen med, at årets længde ikke stemmer helt med den simple regulering, der er foreskrives i den julianske kalender, hvor der blot var en skudårsregel, der indførte en skuddag hver fjerde år. Den gregorianske kalender, som vi nu bruger, har hele to ekstra reguleringer. Nemlig at skuddagen bortfalder i hele århundreder (eks. år 1800, 1900) bortset fra de århundreder, der kan deles med 4 (år 2000, 2400 osv.)