Kyndelmisse

Kalendarium

Kyndelmisse 2. februar

Kyndelmisse 2. februar eller Kørmes (Kyndelmisse betyder kertemesse eller lysenes messe) er den dag, der i følge folketraditionen markerer at halvdelen af vinteren er gået. Så på den tid skulle gerne halvdelen af vinterforrådet være tilbage da der ellers kunne blive mangel på mad til både dyr og mennesker inden vinteren var ovre.
Dagen er ikke længere officiel helligdag i Danmark,Struense bestemte nemlig 1770 at Kyndelmisse skulle afskaffes som helligdag. Men alligevel er den dog blevet ved med at være en dag mange kender til, bl.a. på grund af Kjørnes Knud i Jeppe Åkær's sang fra 1916 "Sneflokke kommer vrimlende".
I katolsk tid fjeredes dagen med en lysfest, hvor de kirkelys der skulle anvendes i det kommende år blev velsignet.
Festen var til minde Marias renselse og Jesus fremstilling i Templet.
Ifølge Moseloven var en kvinde uren efter et barns fødsel, 80 dage efter en pige, og 40 dage efter en dreng. Når denne tid var gået, skulle hun i Templet ofre et lam og en due, hvorefter hun af præsten blev erklæret for ren. I følge en anden bestemmelse i Moseloven var alle første fødte drengebørn indviet til Herrens tjeneste, og Jesus blev derfor, som det var skik fremstillet i Templet.
Det er denne dobbelte begivenhed kirken fejre på denne dag, den fyrretyvende dag efter jul. Når man netop på denne dag har valgt at fejre lyset, hænger det sammen med at Lyset jo er et billede på Jesus Verdens Frelseren, Verdens Lys, hvem den gamle Simeon i Evangeliet priser som Lys til hedningernes oplysning.

Som så mange andre helligdage har også Kyndelmisse dybe rødder i den folkelige tradition. Der er derfor også knyttet en mængde folkelige skikke til Kyndelmisse.
Kyndelmisse og de dertil hørende folkefester, var i i tidligere tider særdeles populære.
I gamle dage festede man i flere dage omkring kyndelmisse. I mage landsbyerne blev Oldermanden valgt denne dag og der blev holdt store sammenskudsgilder (Kjørmesgilde), hvor der blev spist, drukket og danset i 3 dage. Det var vigtigt at spise lige så godt på denne dag, som på en juleaften - ellers ville det blive et fattigt år.
Mange steder spistes der en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin, eller måske stuvet hvidkål med flæsk og pølse dertil også øl og brændevin .
Fra gamle optegnelser ved vi at dagen er blevet festligholdt mange steder her i landet langt op i 1900-tallet.
En beretning om sådan et Kjørmesgilde kan læses her:
Kyndelmisse (Kjørmes) den 2den Februar blev der altid holdt Kjørmesgilde, som gik paa Omgang mellem de Beboere, som vi var i Gildeslag med. Serveringen bestod i Reglen af Suppe og Kjød med Pebberrodssovs til samt Brød, Kaffe og Kaffepunch. Der dansedes hele Natten, men det var kun for gifte Folk. Dansene var Vals, Tyrolervals, Polka og Galop samt en Sveiter en Gang imellem. Der dansedes ogsaa en Dans, som hed Syvspring, det var kun de rigtige Udhalere af Mændene, som kunde den; først smed de Frakken og dansede i Skjorteærmer for hele Kroppen skulde hjælpe til, der skulde bankes i Gulvet baade med Knæ og Hænder, og man skulde lægge sig baade paa Knæ og Hænder og banke i Gulvet med Panden.

I en lille landsby i vort sogn holdes der stadig oldermandsgilde Kjørmels aften og nat.
Der blæses stadig i det oldgamle byhorn, og bagefter er der indskrivning i oldermandsbogen, som omhandler fødte, døde samt til- og fraflyttere samt ændringer ved huse og skel.
Derefter er der spisning med masser af øl og brændevin.

Det var også meget udbredt at bruge dagen til at tage varsler for det kommende år:

Hvis det blæser så meget at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden, så vil foråret snart være på vej.
Kjørmes tø var så godt som 100 læs hø.
Frugttræer piskes med ris for at sikre en god høst.
Der blev foretaget rituelle pløjninger for at sikre god høst. Nogel steder i landet var det skik at det var bondemanden der selv på bare tæer skulle lægge den første plovfure i marken.

Man kunne også tage varsler for børnenes adfærd:

Husfaderen skulle dagen efter Kyndelmisse svide lidt af sine børns hovedhår med et indviet lys. Hvis osen gik lige op, var det tegn på, at barnet ville skikke sig vel i fremtiden, men ellers var det på tide at formane barnet alvorligt.

Sneflokke kommer vrimlende Jeppe Åkjær 1916
Jeppe Åkjærs »Sneflokke kommer vrimlende: Hun sidder med strikhuen og stirrer ud gennem de små ruder på sneen, der ligger på tjørnen. Det er lige midt i vinteren, for verset slutter med »og så kom Kjørmes Knud«! Men der er slet ikke tale om nogen person ved navnet Knud. Nej, navnet betyder knude - nemlig vinterens knude, eller midtpunkt! Og kjørmes? Det er såmænd bare en bondejysk omskrivning af kyndelmisse!
Sneflokke kommer vrimlende hen over diger trimlende, det knyger ud af himlene, det sluger hegn og gård, det ryger ind ad sprækkerne til pølserne på rækkerne, og flårene ved hækkerne får [glimt]1 i pelsens hår.	Og poplerne bag mønningen, de duver dybt i dønningen, og over stakkegrønningen omtrimler kærv og neg, det klaprer en om ørene fra portene og fra dørene bag hvilke de små Sørene' har rustet sig til leg.	Og gammelmor i klokkerne, med huen og grålokkerne, hun haler op i sokkerne og ser forsagt derud, for nu er kålen liggende og nu står tjørnen stikkende og spidder sne på piggene; og nu kom kjørmesknud.