| 17. maj fejrer Norge sin nationaldag til minde om
Norges første frie forfatning "Eidsvoll-forfatningen". Eidsvoll en stationsby nordøst for Oslo var hjemsted for det gamle lagting Eidsivatinget, som eksisterede indtil 1749. Efter at Frederik d. 6. 1814 måtte afstå Norge til Sverige, mødtes en norsk rigsforsamling til hævdelse af Norges selvstændighed i Eidsvoll-bygningen, og den 17. maj blev den nye forfatning vedtaget, og siden har Norge fejret sin nationaldag på denne dato. |
 |
| Da den norske kongerække uddøde i 1387, indgik
landet i en union med Danmark. Dette blev i 1450 stadfæstet i en
traktat og dette varede indtil 1814, en periode der i Norge kaldes 400 års
natten. For at dæmme op for en stigende Norsk utilfredshed med unionen,
sender kong sender Frederik d. 6. i maj 1813 prins Christian Frederik til
Norge som statholder, med henblik på at styrke den norske loyalitet mod
kronen. Men da Danmark-Norge mister sin flåde under Napoleonskrigene og slutter sig til den tabende part og yderligere går bankerot, bliver kong Frederik d. 6. ved freden i Kiel tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige. Men forinden i maj 1813 havde Norge prøvet på at etablere sig som uafhængig stat og valgte, prins Christian Frederik, den senere kong Christian VIII af Danmark, til konge af Norge, men straks tvang Sverige med militær magt Norge ind i en ny union. Den svenske tronarving Carl Johan (Bernadotte) godtog dog Eidsvold-forfatningen, og det norske Storting godkendte 4. november en personalunion under fælles konge. I løbet af det 19. århundrede opstod der stigende norsk irritation over svenske bestræbelser for at befæste overhøjheden i unionen, og dette lagde grunden til opløsningen af den norsk-svenske union i 1905, hvor den norske regering tilbød den norske trone til den danske prins Carl. Efter en folkeafstemning kårede Stortinget ham til konge. Han tog navnet Haakon VII. |
|