 |
Den 8. juni 2004 var i astronomisk henseende en ganske særlig dag
Denne dag indtraf en såkaldt Venus passage d.v.s. at planeten Venus
passerede hen over solskiven fra kl. 7.37 til kl. 13.40. Dette skete sidst
i 1882 og næste gang bliver i 2012, men derefter går der 105 år inden det
sker igen.
Venus-passagen, som den så ud omkring kl. 11:00 dansk sommertid. Ud over Venus ses også mørke solpletter på solskiven - grafik: TBP med Starry Night |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Venuspassager (og Merkurpassager) har
tidligere haft stor interesse for astronomerne, fordi man håbede på at
kunne bruge dem til at bestemme absolutte afstande i Solsystemet end man
tidligere havde kunnet opnå med andre metoder.
Den tidligste, beskrevne passage er formentlig
Merkurpassagen i 807 (det er dog yderst tvivlsomt, om den rent faktisk har
været observeret). Størst betydning for astronomien fik formentlig
Merkurpassagen den 7. november 1631 og Venuspassagen i 1761. Derimod blev alle sejl sat op til Venuspassagen den
6. juni 1761, og 176 videnskabsmænd observerede fra 117 stationer spredt
over hele verden, og der blev brugt mere end 1 million dollars på
projektet. Endelig observerede man en halo omkring Venus, der
af Lomonossov i 1761 straks blev tolket som et indicium på, at Venus kunne
have en atmosfære. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Efter Venuspassagen i 1882 skrev Harkness bl. a.:
"Vi er nu ved afslutningen af dette par af Venuspassager [1874 og 1882],
hvorefter der ikke
vil være flere før det 21. århundrede gryr på Jorden, og juni-blomsterne
blomstrer i 2004. Under den sidste Venuspassage vågnede den intellektuelle verden fra sin mangeårige søvn, og så begyndte den vidunderlige videnskabelige aktivitet, som har ført til vores nuværende avancerede viden. Hvad der vil være videnskabens niveau, når den næste Venuspassage sker, ved kun Gud. Ikke engang vores børnebørn vil være i live til at dage del i astronomien på den dag. For vores eget vedkommende må vi i hvert fald nøjes med det niveau, vi er på lige nu..." Altså: Læg mærke til dråbee ekten, kig efter halo, og mål så nøjagtigt som muligt alle kontakttidspunkter, også med eventuelle solpletter. Tag billeder! |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| I tabellen herunder kan ses dato og
klokkeslæt for en Venus passager som der findes historiske data fra, samt
de tre næste kommende passager. Tiderne er UTC tider d.v.s. at for at opnå danske tider skal der om vinteren tillægges de skrevne tider 1 time og om sommeren 2 timer for at få danske tider. Datoerne fra før år 1700 er på en måde heller ikke helt korrekte da vi her i landet dengang brugte en anden kalender end det øvrige Europa.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Cook’s
tegning af dråbeeffekten fra 1769.