Færøerne
|
Kalendarium |
Webmaster kalender_dk@eudoramail.com |
![]() |
Historisk baggrund: Man har hidtil ment, at irske munke var de første, der bosatte sig på Færøerne i det 8. århundrede, men de nyeste arkæologiske undersøgelser viser at øerne må have været beboet tidligere, muligvis allerede i begyndelsen af det 7. århundrede. Munkene blev fortrængt af vikinger, der kom hertil fra Norge. Dog har Thorshavn ikke været stedet, de først slog sig ned. Området der var fattigt, jorden var mager og sommerene tågeede. Der var ingen fuglefjelde og stedet var fattigt på drivtømmer. Men den centrale beliggenhed gjorde stedet velegnet til en ting Et Alting (senere kaldet Lagtinget) som blev oprettet, formentlig i det 10. århundrede og samledes på Tinganes i Thorshavn, hvor Færøernes landsstyre i dag har til huse. Efter kristendommens indførelse år 1000 kom Færøerne i 1035 under den norske krone og fik sammen med Norge kongefællesskab med Danmark ca. 1380. Da unionen mellem Danmark og Norge i 1814 blev opløst, forblev Færøerne, under den danske krone. I 1816 blev lagtinget ophævet, men efter at den danske grundlov af 1849 var blevet sat i kraft på Færøerne, blev Lagtinget genoprettet i 1851 som et amtsråd med rådgivende beføjelser. |
I slutningen af det 19. århundrede voksede en færøsk
nationalbevægelse frem, der ville beskytte færøsk sprog og kultur mod
stigende dansk indflydelse. Den nationale vækkelse førte til stiftelse af
to politiske partier i 1906: Sjálvstýrisflokkurin (Selvstyreflokken), der
ønskede større færøsk indflydelse på egne anliggender, og
Sambandsflokkurin (Samarbejdspartiet), der foretrak status quo. I 1940 blev Danmark besat af Nazi-tyskland og Færøerne af britiske tropper, Færøerne blev dermed afskåret fra dansk myndighedsudøvelse. Der blev etableret en midlertidig styrelsesordning, hvorefter lagtinget sammen med amtmanden styrede Færøerne. Det færøske flag blev af de allierede anerkendt som Færøernes handelsflag. Efter krigens afslutning i 1945 var en tilbagevenden til amtsstatus ikke længere muligt. Efter vanskelige forhandlinger mellem en lagtingdelegation og den danske regering, blev der afholdt en folkeafstemning på Færøerne i 1946, resultatet heraf giver stadig anledning til fortolkningstvister, men ved et efterfølgende lagtingsvalg enedes man omsider om hjemmestyreordningen af 1948, der beskriver Færøerne som et "selvstyrende folkesamfund i Det Danske Rige". |
Merkið ( det
Færøske flag). |
![]() |
Flaget
blev et færøsk nationalsymbol, men der skulle gå adskillige år, inden det
blev officielt anerkendt. I 1931 blev der i Lagtinget stillet forslag om at godkende Merkið som det Færøske flag, men det samlede ikke flertal. De danske myndigheder afviste dette færøske symbol på selvstændighed. Under 2. verdenskrig forbød den britiske besættelsesmagt, at færøske skibe sejlede under det tyske okkuperede Danmarks flag. På vej fra Færøerne til Aberdeen med en last fisk blev den færøske skipper Hans Mikkelsen i krigens først dage prajet af et britisk krigsskib. Da Mikkelsen blev spurgt, om ikke han havde et andet flag, strøg han straks Dannebrog og hejste Merkið i stedet. Briterne tog ikke notits af den danske amtmands protester, og den 25. april 1940 lød det over BBC, at alle færøske skibe skulle føre det færøske flag. Det britiske krav var særdeles populært blandt færinger, og siden da har den 25. april været flagets dag på Færøerne. Officiel status som Færøernes flag fik Merkið først i forbindelse med vedtagelsen af hjemmestyreloven i 1948. . |
Webmaster kalender_dk@eudoramail.com I Toppen af siden I Tilbage I