|
|
Aprilsnar,
-fastelavnsnar, maj måneds kat-
|
|
1.
april narredagen,
Narreskikken har sin oprindelse i de gamle kultiske narrefester,
der blev holdt til vårens ære.
Over store dele af verden er det skik at narre hinanden denne
dag, skikken er kendt i USA og det meste af Europa, og i Storbritannien
og USA kaldes dagen ligefrem All Fools Day, Alle Tåbers dag.
I Indien bliver det betragtet som en meget gammel skik, og
skikken kan være bragt til Europa herfra.
Skikken var kendt også i det gamle Rom. Djævelen havde frit
spillerum denne dag, men han kunne lade sig narre.
Men
den form vi kender stammer antagelig fra Frankrig, hvor man
indtil 1564 fejrede nytåret samtidig med påsken. Påsken flyttede
sig fra år til år og derfor valgte man at lægge nytåret på
en fast dato. Dette blev første april - men fra 1566 vedtog
man nu at ændre nytårsdagen igen til den nu kendte første
januar.
Der er måske samtidig opstået den folkeskik, at man gik på
besøg
hos sine venner
for at indbilde værtsfolkene, at det var nytår endnu den
første april.
|
|
Skikken
er kendt i Norden og Tyskland fra midten af 1600-tallet. Herhjemme
blev traditionen også almindelig i 1600-tallet.
Dengang talte man om at gække en til at løbe april. Og det
betød, at man gækkede – narrede – en til at løbe af sted,
for at skaffe eller finde umulige ting, som slet ikke fandtes,
som for eksempel sengevarme, en rugbrødsforlænger, et håndelag
eller lignende.
Men det er ikke kun første april, der har været sat af til
narrestregerne. Flere steder i Europa, blandt andet også i
visse egne af Danmark, narrede man også folk fastelavnsmandag
eller den 1. eller 31. maj. I stedet for aprilsnar, skulle
man så råbe fastelavnsnar eller maj måneds kat, når spøgen
skulle afsløres. Den der med katten kom af, at man sagde,
at katte, der er født i maj, havde rindende øjne og derfor
så dårligt. |
|