August MÅNED
31 dage
Tycho Brahesdage i måneden: 20. og
21..
|
August måneds
billede er hentet fra Les Très Riches Heures du duc de Berry
(en tidebog/kalender),
og er malet af Limburg Brothers,
c.
1416 Paul, Hermann and Jean
|
|
Årets ottende måned den sidste
sommermåned. August hedder på latin "Mensis Augusti".
Måneden er opkaldt efter den romerske kejser Octavius Augustus
som i år 44 f. kr. blev adopteret af Julis Cæsar.
Oprindelig havde måneden kun 30 dage, men det romerske senat
besluttede at flytte en dag fra februar måned, sådan at august
måned fik 31 dage ligesom juli måned, der er opkaldt efter
Julius cæsar, og dermed ikke var ringere end den
Gammelt nordisk navn for august måned var Høstmåned, i
høsten ønskede man naturligvis helst godt vejr. Et gammelt
mundheld lyder torden i august betyder megen sygdom for
mennesker og dyr. |
I høsten var det i
gammel tid skik at når der kom en fremmed ud i marken, stillede
høstfolkene sig op på en række og hængte huerne på leens
knage. Forkarlen slog tre slag med sin strygespån på lebladet
og derefter strøg alle leen. For denne opvisning måtte den
fremmede betale en flaske brændevin.
Det sidste neg der blev høstet hed i Jylland
"Gammelmanden" og på øerne
"Høstkællingen". Gammelmanden blev gerne i nattens
mulm og mørke bragt hentil en nabo der endnu ikke var færdig
med høsten, neget var forsynet med et brev, der på hårde betingelser lovede
hjælp til den langsommelige. Høstkællingen pigerne var ikke
begejstrede for at binde det sidste neg på marken, den
såkaldte Høstkælling.
Pigen skulle så nemlig danse den første dans ved det årlige høstgilde
med ”Høstkællingen” som dansepartner.
|
Månedens vers Nu slår jeg kornet det hvide, og ser til om leen kan bide. Jeg drikker og æder bitter mad, og gør mig dertilret dygtig glad
|
De vigtigste arbejder
i august måned i de gamle landsby samfund
August eller høstmåneden var en meget travl tid der skulle
vinterens forråd bringes i hus. Hvis høsten blev god betød det mad og
foder i det kommende år eller hvis høsten slog fejl sult og bitter
nød i det kommende år
-
Der
skulle høstes rug, byg og hvede.
-
Det var
også tid til at høste (ruske) hør og hampplanter af hvis fibre
der skulle fremstilles klæde.
-
I haven
var løg og rønnebær klar til høst.
-
Bistaderne
skulle tømmes for honning som blandt andet blev brugt til
fremstilling af mjød.
-
I skoven
var nødderne modne og det var på tide at samle og tørre dem inden
egernet tog broderparten
De vigtigste indendørs
arbejder var følgende:
|
1.
August Peters fængsel - St. Peter
|
Dagen bærer
navnet Peters Fængsel efter den kirkelige fest på denne dag. Vincula Petri, dvs.
'Peters lænker', som fejres til minde om den hændelse, der berettes
om i Apostlenes Gerninger kapitel 12.Her fortælles, at apostlen Peter i Jerusalem blev
kastet i fængsel af kong Herodes Agrippa, men blev befriet herfra
ved en engels hjælp.
Igennem tiderne har det for kunstmalere været populært at skildre
denne situation. I grønland findes der også et billede, der
skildre denne situation, og som der knytter sig megen mystik til [Læs
mere]. Der findes flere historier om, hvordan man
genfandt Peters lænker, der nu opbevares som relikvier i flere
kirker. St. Peter festdag er derimod den 29.
juni.
|
|
8. August Ruths dag
Lyse nætter - I Danmark fra ca. 5. maj til 8. august.
|
Dagen har navn efter den Ruth, som i
følge en beretning i det gamle testamente gik ud i marken for at
samle aks for at tækkes markens ejer, og i følge beretningen
blev hun også gift med ham.
Om sommeren er nætterne lyse. Solen går ned sent om aftenen, og står op igen tidligt om morgenen.
Det betyder, at det kun er mørkt i ganske få timer. Man kalder det ”de lyse nætter”, fordi det aldrig bliver helt mørkt
Når solen ved midnat står mindre end 18 grader under horisonten, går aftendæmringen over i morgendæmringen, og natten siges at høre til de lyse nætter.
Perioden fra Solen går ned, til den er 6 grader under horisonten, kaldes „borgerligt tusmørke“. Perioden fra Solen er 6 grader under horisonten, til den er 12 grader under, kaldes for „nautisk tusmørke“, mens 12-18 grader under horisonten kaldes „astronomisk tusmørke“.
|
10. August Laurentiusdag
Larsdag Larsmesse
Laurentius regnes blandt Roms
vigtigste helgener. Han døde martyrdøden i år 258. I Norden
kaldtes han Helliglars, og Domkirken i Lund er indviet til
Laurentius. Laurentius
var skytshelgen for den nu tilsandede kirke i Skagen og en
jernrist, som er hans helgensymbol, indgår i Skagens byvåben
|
|
Laurentius stammede fra Aragonien
i Nord-Spanien og var angiveligt en forbyttet kongesøn, der
levede i skjul for omverdenen. Da pave Sixtus d. II under en
rejse kom til Aragonien, havde Laurentius gemt sig oppe i et
laurbærtræ for at få paven at se. Paven fik dog øje på drengen
og fattede interesse for ham og tog ham i sin tjeneste. Han
kaldte ham op efter laurbærtræet ved at give ham navnet
Laurentius
Laurentius blev ærkediakon (Skatmester) for for pave Sixtus II. Da paven blev
fængslet af de hedenske myndigheder, bad han Laurentius passe
på kirkens penge. Det gjorde han på en meget kristen måde, han
delte simpelthen pengene ud til de fattige. Da Laurentius af
kejserens soldater ved en kristenforfølgelse i 258 ef. Kr. blev
afkrævet kirkens værdier, samlede Laurentius alle de kristne i
menigheden foran kejserens soldater og sagde, "Dette er
kirkens rigdomme, de eneste og sande skatte som aldrig
formindskes men forøges for hver dag" Kejseren blev
rasende, Laurentius blev kastet i fængsel torteret og til slut
brændt til døde liggende på en jernrist over et bål.
Sct. Laurentius mindes hvert år som den eneste helgen med et
navngivet naturfænomen. I nætterne omkring den 10. august
drypper Sct. Laurenti tårer fra himlen. Ud fra stjernebilledet
Persus, som også kaldes for Perseiderne udstråler en
fast tilbagevendende stjerneskudssværm.
|
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Laurentiusdag
(Larsdag Larsmesse)
- Klart vejr varsler en
god høst og en hård vinter
- Gråvejr og regn
varsler en mild og fugtig vinter
- Klart vejr om
formiddagen varsler kold vinter frem til Kyndelmisse
(midvinter)
- Grå og overskyet vejr
om eftermiddagen varsler en mild vinter efter
Kyndelmisse
|
|
|
12. August Claras dag |
Claras dag - opkaldt efter nonnen,
som grundlagde det første Clara-kloster i Sankt Damiani kirken i
Assisi også kaldet clarissernes nonneorden, som et kvindeligt
sidestykke til franciskanerordenen. Clara er skytshelgen for
vaskekoner og fjernsyn. Død 1253.
|
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Claras dag
- En våd Claras dag giver en regnfuld høst
|
|
15. August Marias
himmelfart
|
Mariæ Himmelfarts
dag. Fejres i den katolske kirke til minde om den dag Jomfru
Maria døde. Legenden fortæller at alle apostlene
var samlet ved Jomfru Marias dødsleje, og hvordan Jesus, da
hun døde, sammen med mange engle kom ned til hende og tog hendes
sjæl med til himlen, og tre dage senere sammen med ærkeenglen
Mikael tog hendes legeme med til paradis, hvor hun kronedes
til himlens dronning. Perioden mellem denne dag og Marias Fødselsdag
den 8. September betegnes som Mariemesse.
|
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Marias Himmelfart Vor Fruedag
- Denne dag er så årets
4. "Vor Frue dag" i katolsk tid blev jomfru Maria
Jesus moder fjeret med i alt syv store højtider.
Generelt gælder det for alle "Vor Fruedage" som vejret
var på den foregående Vor Frue dag, således skulle det
også blive på den næste.
- Regn på denne dag
varsler regn de næste 9 dage, så regnede det denne
dag vidste man i tidligere tider at så kunne man
lige så godt indstille høsten midlertidigt.
- Hvis høsten denne dag
var vel overstået, mente man at denne dag var
særlig velegnet til såning af vintersæd.
|
|
|
19. August Sebaldus eller Snakt
Pals |
Sebaldus dag - efter Nürnbergs skytshelgen. I følge legenden er han
en kristen dansk kongesøn der drog til Paris for at studere. Her
bliver han gift med en prinsesse, men forlader hende allerede på
bryllupsnatten for i stedet at tage på pilgrimsrejse til Rom.
Senere levede han som eneboer i nærheden af Nürnberg, hvor han
også er begravet. Død før 1070.
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Sebaldus`dag
- "Når lyngen blomstrer til
Sankt Pals, ska vi gå i sne te æ hals."
-
Hvis lyngen blomstrer nederst på rankerne, bliver
vinteren mild, men blomstrer den øverst, kommer der
meget sne, og vinteren bliver hård og lang.
|
|
|
|
24. August
Bartholomæus`dag
|
Udover at Bartholomæus var en
af Jesus tolv disciple vides intet sikkert om ham, det er dog
muligt, at han er identisk med Nathanael, "en israelit, i
hvem der ikke er svig". Men ifølge legenden var det ham
der bragte kristendommen til Indien, der fik han en frygteligt
død idet hedninge flåede ham levende og derefter korsfæstede
ham. Nan afbilledes derfor
ofte med en kniv i hånden og måske af den grund er han blevet
skytspatron for garverne.
Et af de gamle nordiske navne for
Bartholomæus dag var Bertel Brydestrå, det hænger måske
sammen med, at de sene auguststorme ville knække strået, hvis
ikke høsten var i hus inden da.
I den gamle almuekultur blev det sagt, at storken skulle flyve
sydpå ved Bartholomæus, og der måtte ikke tændes kunstigt
lys til brug for indendørs arbejde før ved Bartholomæus
|
|
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Bartholomæus`dag Skt. Bertils dag
- De første efterårsstorme melder sig ofte omkring
Sct. Bartholomæus`dag
- Da det åbenbart ofte
har blæst på denne dag, blev det derfor sagt, at
det korn der ikke var høstet til Bertils dag kunne ligeså
godt blive stående på marken for stormen rystede
alligevel kernerne af.
- Det smør der blev
kærnet på Sct. Bartholomæus`dag blev gemt i en
særlig krukke idet det blev anset for at være
lægende og blev brugt som salve i de kommende
efterårs- og vintermåneder.
|
|
29. August Johannes Begravelsesdag
|
|
Johannes Døberen kom til verden som søn af
præsten Zakarias og af Elisabeth, der var i nær familie med
Maria. Johannes Døberen var med andre ord en slags halv-fætter
til Jesus.
Johannes Døberen har hele tre helgendage. Den mest
betydningsfulde dag er fødselsdagen den 24. juni. Men også
dødsdagen den 29. august har tidligere betydet meget. Det var en
dag, som folk regnede for at være særligt uheldig – nærmest
noget i retning af fredag den 13. Den sidste festdag er den 24.
september: undfangelsesdagen præcist 9 måneder inden
fødselsdagen. [Læs mere]I norden er dagen
tidligere blevet kaldt Hansdag. Traditionen sagde at man på
Hansdag skulle bort hugge alle udskud på træerne. |
|
|