Mange fejrer stadig Mortensdag 11. november med gås (eller and). Sandsynligvis er det en rest af en gammel hedensk offerskik. Men vi har knyttet skikken til en legende om biskoppen i Tours, der hed Martin (Morten). Han skal have skjult sig i gåsestien, da pavens udsendinge 11. november kom for at udnævne ham til bisp, hvad han ikke var meget for. Gæssene skræppede op og forrådte hans skjulested, og det blev han så vred over, at han bestemte, at der hver den 11. november skulle slagtes gæs.
En mere barsk version af historien går ud på, at den hellige Martin fik et gåseben galt i halsen og inden han udåndede udslyngede sin forbandelse over alle gæs.

Biskop Martin var meget gavmild en dag mødte han en laset tigger som han gav det halve af sin kappe. Senere i en drøm så Biskop Martin Jesus sidde på sin trone med en halv kappe og Jesus siger den kappe har jeg fået af Biskop Martin. 
Legenden fortæller ligeledes at ingen ærlig møller vil male mel på St. Martins dag. Engang skulle en uærlig møller nemlig have listet sig til at stjæle fra naboens kornsække medens der var mortensgilde, men nu kom fanden til mølleren og lagde ham imellem møllestenene hvorpå han satte møllevingerne i gang og mølleren blev knust i mellem møllestenene.