Allehelgensaften

Allehelgensaften - Samhain

Oprindelig en gammel keltisk fest for det nye år "Samhain" fra den 31. Oktober til den 2. Novenber.

I de gamle hedenske dage var den 1. November enden på det gamle år og begyndelsen på det nye. Natten til den 1. November var samtidig natten mellem den sidste efterårsdag og den første vinterdag, og ifølge den keltiske folketro blev alle love om tid og rum ophævet denne nat, og så kunne ånder og de døde sjæle blande sig med de levende.

Kelterne forbandt sorte katte med hekse og trolddom, og ligesom flagermus hører de uløseligt sammen med nat, bål og Samhain.

I USA er der en lang tradition for Allehelgensaften Halloween med kostumeballer med uhyggelig udklædning. Børnene går udklædte fra hus til hus og giver beboerne valget mellem –trick or treat- slik og kager skal de have for at skåne beboerne for trick og ulykker. Efter nytårsaften er denne aften, den største festaften.
I USA høre traditionen med lamper af udhulede græskar også med til Halloween, sådan som vi kender det fra Søren Brun og Den Store Græskarmand. Traditionen kom til USA med de irske immigranter der brugte rødbeder og roer, De udhulede rodfrugter blev brugt som lamper til at lyse vej, men de repræsenterede også de afdøde – ånderne.
Men Jack-O-Latern som den også hedder, har baggrund i en gammel Irsk legende. Den fordrukne Jack kunne efter sin død ikke blive lukket ind i himlen ,og i helvede ville de heller ikke have ham, da han en gang tidligere havde narret fanden. Fanden sendte ham af sted igen med en glød af helvedesild til at lyse med. Men da den ild er så varm at gå med, lagde Jack den i en roe, som han gik og spiste af. Da de stadig ikke vil vide af ham hverken i Himlen eller i Helvede, går han i følge sagnet stadig rundt med sin uhyggelige lygte på udkig efter et sidste hvilested.

Allehelgens dag
I dag har kirken overtaget en del af festen. Som med så mage andre hedenske fester overtog den katolske kirke festdagen og kaldte den allehelgensdag. Oprindeligt blev dagen lagt første søndag efter Pinse. I år 610 ændre Pave Ronifacius dog datoen til 15. maj, i 1731 blev dagen igen flyttet til sin nuværende dato
Dagen fejres i den katolske kirke den 1. November og dagen er tilegnet alle de helgener der ikke har deres egen særlige helgendag.
I den protestantiske kirke kaldes dagen for Alle sjæles Dag og er minde dag for alle afdøde og fejres 2. November, hvor der efter katolsk tradition tændes lys for alle de døde. I Folkekirken fejres dagen den 1. søndag i november og kaldes Allehelgens-søndag

Webmaster kalender_dk@eudoramail.com I Toppen af siden I Tilbage

[an error occurred while processing this directive]