Vintersolhverv |
Kalendarium |
December
måned Webmaster kalender_dk@eudoramail.com |
Årets
korteste dag også kaldet vintersolhverv, defineres som den dag hvor Solen
når sin laveste stilling på himlen, dvs. passerer det laveste punkt (h= 18h,
d= -23,5) langs ekliptika, der ligger i stjernebilledet Skytten. Det
medfører, at Solen denne dag har den korteste dagbue. Da Jorden er inddelt i
tidszoner, kan korteste dag godt være andre datoer andre steder på kloden. I
øvrigt rykker datoen i Danmark mellem d. 21. og 22. december, fordi vores
kalender system har indbygget en skudårsmekanisme, der tilføjer en ekstra
dag hvert fjerde år. Men dagen med den tidligste solnedgang er allerede ca. en uge før vintersolhverv, og dagen med den seneste solopgang falder til gengæld ca. en uge efter vintersolhverv. Men selvom solen stadig i ca. en uge efter vintersolhverv står senere og senere op begynder dagene allerede fra vintersolhverv af at blive længere og længere helt frem til Sommersolhverv. D.v.s. at dagene i gennemsnit tiltager med 3 minutter og 20 sekunder. Det går dog langsommere lige efter vintersolhverv, og hurtigst går det ved forårsjævndøgn. Almindeligvis vil man vel antage at morgen- og aftenændringerne var symmetrisk omkring den 21./22. december. Men ifølge kalenderen, ser det ikke ud til at være tilfældet, men det er de nu alligevel. Kalenderen antager, at Solen står højst på himlen kl. 12, og det er alle tidsangivelser rettet ind efter. Men solens maksimale højde på himlen - den såkaldte kulmination - er ikke præcis kl.12. Så hvis man i stedet angav tiderne i forhold til solens maksimale højde på himlen, vil man få et billede at ændringerne af solop- og nedgang, som er symmetrisk omkring dette tidspunkt. |
|
For nordboerne havde Solen en enorm betydning, idet dens tilbagevenden hvert forår betød ny spire, nyt liv. Årets korteste dag, omkring 21. december, fik betegnelsen vinter-solhverv. Flere steder opførtes bygningsværker, hvormed man kunne måle, hvornår det var den korteste dag, og således kunne tidsfæste et nyt års komme. I Irland, ved Newgrange lidt nord for Dublin, opførte man allerede før Ægyptens store pyramider, en kæmpe gravhøj, nærmest som en rund pyramide. På årets korteste dag, hvor Solen står aller-lavest, kan den oppegående sols stråler nå gennem en åbning over indgangsdøren helt ind og oplyse det inderste rum! Herunder ses lige ovenover indgangen til gravhøjen det hul hvor igennem den oppegående sols stråler på årets korteste dag kan strømme helt ind i det bageste gravkammer, |
![]() Gravhøjen Newgrange Det inderste gravkammer oplyst af den opståendes sols stråler ![]() |
![]() |
SOLHVERVSSANG Tekst: Johannes V. Jensen
|
Vor Sol er bleven kold, vi er i Vintervold og dunkle Dage. Men nu er Nedgang endt og Haabet tændt- ja, Haabet tændt for nu er solen vendt nu kommer Lyset og den lange Dag tilbage. |
Det grønne, skønne Træ forjætter sommerlæ og søde Skove. I Julelysets Skær som Stjerners Hær, ja Stjerners Hær, er Solens Under nær og alle gule Blomstersole smaa, som sove. |
I Granens brændte Duft faar svundne Somre luft og de der kommer. Det danske svale Aar i Ringgang gaar, ja ringgang gaar omkring en evig Vaar Syng alle Sjæle med om Danmarks fagre Sommer! |
I Toppen af siden I Tilbage I |