Kalendarium

Prokopius 

Der kendes fra gamle skrifter dog også en anden Prokopius. Han var historie skriver for den østromerske kejser Justinian I. Fra ham bl.a. kender vi til en sælsom begivenhed, som nutidge videnskabelige undersøgelser kan bekræfte, men ikke give en videnskablig bevidst forklaring på.
Fra Prokopius har vi denne beskrivelse på "Det mørke år" katastrofeåret 536. "Solen lyste uden kraft ligesom månen. Det var næsten som en solformørkelse" Men den svage sol i 536 varede et helt år. Solen var blålig. Der kastedes ingen skygger selv midt på dagen. Siden fulgte krig, pest og død. Overalt må den usædvanligt svage sol have spredt angst. År 536. jernalder, en tid med skarpslebne våben, pest, krig og nød. Opkaldt efter smedens blanke metal. En mørk periode i menneskets historie.
Rent konkret så har det jo også været en trussel mod høsten. Folk var jo bønder dengang. Det var det, man levede af.
Så en sol, som ikke så ud til at kunne modne kornet - og hvis der kom snestorme midt på sommeren - det har ikke været godt. Da tidens mennesker må have ment, at verdens undergang var nær.
Det har virkelig været noget, hvor man skulle prøve at få rettet op på kontakten til guderne - til de højere magter - til skæbnen.

Guder og underjordiske skabninger var ikke noget man blot troede på. De var så virkelige som en selv. Og det gav god mening at pleje sine forbindelser. Det var som en kontrakt, der skulle holdes. Ved at ofre, fik menneskene noget igen. Sejr, rigdom, måske berømmelse. God høst og fred. Men også frihed for plager.

Katastrofens årsag
Dis et helt år, en uskarp sol og et meget koldt klima passer godt med symptomerne fra et meget stort vulkanudbrud. Under et kraftigt vulkanudbrud kastes lava, gasser, sten og røgpartikler op gennem den nederste del af atmosfæren, som kaldes troposfæren, og videre op i 20-30 km's højde til stratosfæren. Og det kan få konsekvenser for klimaet.

Rent faktisk har man i tyve år vidst, at en stor vulkan har været i udbrud i perioden mellem 520 til 550. Man har derfor ment, at det mest sandsynligt har været et vulkanudbrud, som er beskrevet i de historiske kilder. Den forklaring holder bare ikke længere. En forsker på Niels Bohr Institutet har tidsfæstet vulkanen i iskerneprøverne mere nøjagtigt. Og han fandt ud af, at der er noget der ikke stemmer...
291 meter nede i den grønlandske indlandsis er der fundet spor af en gigantisk vulkan. Det udbrud, som forskere tidligere har sat i forbindelse med katastrofen i år 536.
Selve vulkanen kan måles hen over 80 cm is. Et år er det næsten 17 cm is i den her dybde.
Kemikaliesporet viser, at vulkanen lå ved ækvator. Kemikaliesporet i isen viser dog også, at vulkanen ikke bryder ud i 536. Den bryder ud cirka 10 år tidligere, i år 527.
Den måde, den har sat sit fingeraftryk på iskernerne, det tyder på at det kunne være i Papua Ny Guinea. Der er en vulkan dér, der har lavet et stort udbrud i samme tidskala.
Så stort et vulkanudbrud har kunnet mærkes over hele Jorden. Og ikke bare som en lidt kølig sommer eller en ekstra streng vinter.

Til gengæld viser undersøgelser af årringe i egetræ at der at der i årene 537-50 har æret en række år med ekstrem dårlige vækst betingelser. Rækken af år med dårlige vækstbetingelser ses også i årringe i træerne i nord Skandinavien og USA noget tyder på at der har været et tiår med dårlige vækstbetingelser kulminerende omkring 540

 

 

 

Børn tæller årringen i en træstub

 

 

Så det tyder på, at enten er de historiske kilder upræcise, eller er årsagen en hel anden, måske en meteor der har ramt jorden, eller en komet der er kommet for tæt på jorden. Men måske en dag løses gåden,
 

I Index I April måned I