April

Kalendarium

Årets fjerde måned 30 dage, i denne måned starter 
Tycho Brahesdage i måneden:
10., 17., 18.


Den mest gængse teori siger, at månedsnavnet april kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbne. Det vil sige, jorden er klar til at blive tilsået. I april åbner året sig for alvor mod foråret og sommeren.
Ifølge andre kilder kommer april af det latinske ord aprilis, hvis betydning er lidt uklar- Men det kan være udsprunget af etruskiske ord Apru, som er navnet på en kærlighedsgudinde, den samme som romerne kaldte Venus. Venus som var en forårsgudinde og havernes beskytterinde, med tiden blev hun mere og mere opfattet som identisk med græske gudinde Afrodite, og bliver derefter efterhånden snare opfattet som gudinde for kærligheden.
Månedens gamle nordiske navn var græsmåned eller fåremåned. I denne måned kom fårene og kreaturerne på græs igen efter den lange vintertid.

I april 1891 indførtes fattigloven i Danmark, og 1957 Folkepensionen en stor forbedring
i alderdomsforsørgelsen.

 


April måneds billede er hentet fra Les Très Riches Heures du duc de Berry (en tidebog),  og er malet af Limburg Brothers, c. 1416 Paul, Hermann and Jean

Månedens vers
Fåremåned kalder man mig,
at pløje så lærer jeg dig.
Jeg lader slå min median
alt min sundhed have kan.
Folketro og vejrvarsler generelt for April måned
  • April er en god bryllupsmåned.
  • Måneden er også god til at afvænne diebørn.
  • Hvis april begynder godt vil den ende skidt.
  • Aprils vejr og unge piger er ikke til at stole på.
  • April regn gavner både bonden, præst og degn.
  • Svaler i april varsler en lun sommer.

1. April

Aprilsnar All Fools Day, Alle Tåbers dag  læs mere - Den hellige Hugo

Den hellige Hugo af Grenoble (1052-1132) 
Hugo blev bispeviet af den hellige pave Gregor VII i 1080, 27 år gammel. Han døde i Grenoble den 1. april 1132, kort før sin 80-årsdag. Allerede den 22. april 1134 blev han helligkåret af pave Innocent II på konsiliet i Pisa. Hans relikvier blev opbevaret i Maria-katedralen i Grenoble helt til 1500-tallet. Da faldt de i hænderne på Hugenottene, som brændte dem offentlig. Efter legenden var Hugo så from at han havde lovet aldrig at nærme sig en kvinde det løfte holdt han i 50 år indtil sin død. 

9. April Den hellige Prokopius

Den 9. april 1940, indleder tyskerne operation Weserübung - kodeordet for de operationerne mod Danmark og Norge, der føre til at Danmark bliver besat. Danmark falder samme dag, Norge holder stand noget længere. Besættelsen vare indtil 5. maj 1945. Dagen er Dansk flagdag der flages på halv stang indtil klokken 12 for at mindes besættelses tidens ofre.

Dagens helgennavn hentyder antagelig til den hellige Prokhoros, der skal have været apostlen Johannes' sekretær, og den som han dikterede sit evangelium til. Traditionen hævder at Prokhoros senere blev biskop i Nikomedia (i dag Izmit i Vest-Tyrkiet), og at han led martyrdøden i Antiokia, sandsynligvis under forfølgelserne af de kristne i Kejser Nero's regeringsperiode (54-68).

(En anden Prokopius Læs mere)

14. April   Tiburtius og Valerianus eller sommerdag  

Sommerdag den gamle danske kalender opdelte kun året i to hoveddele sommer og vinter, og den 14. april markerede begyndelsen på sommerhalvåret, og den dag blev primstaven vendt så sommersiden kom opad så denne mærkedag stammer fra førkristen tid. På datidens kalender primstaven var dagen afbilledet med et løvtræ, dagen er derfor også blevet kaldt for sommertræ.
I kirkekalenderen er dagen tilegnet Tiburtius og Valerianus, som i følge legenden var brødre og led martyrdøden i Rom i 300-tallet.

I 1912 kort før midnat støder det synkefri passagerskib Titanic mod et isbjerg 600 km sydøst for New Foundland. Oceandamperen er på sin jomfrurejse mellem Southampton i England og New York i USA.

Folketro, varsler og vejrvarsler for Sommerdag
Som vejret er på denne dag således vil det være de næste 7 uger.

16. April Mariannesdag

 

Der kendes ingen helgeninde med dette navn. Dagen er kommet ind i den danske kalender ca. 1740.

Dagen er også fødselsdag for Dronning Margrethe 2.
Den 16. april 1940 blev Dronning Margrethe født på Amalienborg som første datter af den senere Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid født prinsesse af Sverige.

I 1792 den danske regering forbyder ved kongelig forordning al handel med negerslaver i Danmark og oversøiske besiddelser - med virkning fra 1802.

 

23. April Sct. Jørgensdag

Sct Jørgens dag. den 23. april. kommer af det spanske Sankt Georg - led martyrdøden under kristenforfølgelsene på begynnelsen af 300-tallet. Genopstod hele tre gange og blev en af fortidens store helgender. Sankt Georg var særligt god at påbeåbe sig mod spedalskhed. Derfor opstod i middelalderen flere hospitaler "Sankt Jørgensgårde" - Han er desuden England national helgen og spejdernes hovedfigur.
Folketro, varsler og vejrvarsler for Sct. Jørgensdag dag
Lige så længe frøerne kvækker før den 23. april, lige så længe vil de være tavse efter denne dag, på grund af en efterfølgende kulde periode.

25. April Markus dag

Dagen har navn efter evangelisten Markus, der fulgte Peter som tolk til Rom.
Han blev biskop i Alexandria og led martyrdøden.

På Færøerne er det flagets dag, og der er det helligdag
(Læs mere)

Født:
1918 · Ella Fitzgerald - amerikansk jazzsangerinde (død 1996)
Død:
1985 · Ginger Rogers - amerikansk skuespillerinde og dansepartner til Fred Astaire (83 år)
 

30. April Serverus' dag Valborgsmesseaften

Biskop Severus besad ganske særlige kræfter i følge legenden kaldte han engang en død mand til live for at han kunne hjælpe sin enke mod griske kreditorer. Det var tidligere skik at man på denne dag i lighed med 1. april narrede hinanden april Læs mere 

Valborgsmesseaften, aftenen før Valborgs dag den 1. maj mindedag for den engelske prinsesse Walburga. I lighed med sankt Hans aften var det tidligere skik i Syd-Skandinavien og på Kontinentet at tænde bål. Dagen blev regnet som heksesabbat, og man beskyttede sig bedst mod onde magter bl.a. ved at brænde bål denne nat. Læs mere 

Vejrtal for måneden alle tal er gennemsnitstal

Tallet er antal dage

Temperatur Solskinstimer Vindstyrke Nedbør  Nedbørs Tåge  Torden Sne  Blæsevejr Frost
6,2 181 3,2 39 mm. 12 6 0 1,3 4,0 9

Antallet for blæsedage angiver antal dage hvor vindstyrken har været over 6,0

  • Laveste temperatur i april måned er målt i 1922 og var på minus 19,0 grader. 

  • Koldeste april måned var i 1888 med -2,5 grader.

  • Højeste temperatur i april er målt i 1993 og var på 28,6 grader. 

  • Varmeste april måned var i 1948 med 8,4 grader. 

  • Maksimum nedbør i april er 98 mm målt i 1936. 

  • Minimum nedbør i april er 3 mm målt i 1893 og 1974.


Toppen af siden
I Menuen I