Januar GLUGMÅNED

Kalendarium

 Webmaster Kalender DK
31 dage, Tycho Brahesdage i måneden: 1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20. og 26.. Januar
Januar måneds billede er hentet fra Les Très Riches Heures du duc de Berry (en tidebog),  og er malet af Limburg Brothers, c. 1416 Paul, Hermann and Jean
Årets første måned har navn efter den romerske gud Janus. Han havde to ansigter. Det ene så fremad mod det nye år, og det andet så tilbage mod det forgangne. Fra sin plads i helligdommen på Forum Romanum kunne han i krigstid holde øje med øst- og vestporten. I det antikke Rom blev januar gjort til årets første måned fra år 153 f.Kr. Indtil da havde marts måned indledt året til ære for krigsguden Mars. I Danmark har januar fra begyndelsen af det 14. århundrede været årets første måned. Men i mange europæiske begyndte året indtil det 17. eller 18. århundrede i marts måned. Derfor kan ældre årstalsangivelser afvige med et år.
Januar måneds gamle danske navn glugmåned er afledt af ordet glug, som betyder kikhul. Og det, der kikkes ind i, er naturligvis det nye år. Januar er også blevet kaldt for "højalderens tid". Efter overtroen skulle mennesker, der var født i januar, leve længe. Januar var også en god måned at blive forelsket i. Denne påstand kan være en overlevering fra den græske kalender hvor januar var ægteskabs måneden. 
[Læs mere om skikke knyttet til Nytåret] [Læs mere om Nytårsny]
Januar-kundgørelsen:
Kongelig kundgørelse af 28. januar 1852 udformet af C. A. Bluhme. Ifølge januar-kundgørelse skulle der udarbejdes særlig forfatninger for hver af de tre rigsdele; Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, som skulle have omfattende selvstyre. Januar-kundgørelsen udgjorde grundlaget for Helstatsforfatningen.
Mønt med portræt af Janus Janus:
romersk gud, der har et dobbelt hoved med et ansigt i hver retning, så han kan se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Han var gud for indgangen både bogstavelig og i overført betydning. Porten til hans tempel på Forum Romanum stod når romerne førte krig altid åben, i republikkens tid hændte det kun en gang (235 f.Kr.) at den blev lukket. Mens kejser Augustus i 3 perioder måtte holde porten lukket, og en del senere kejsere fulgte eksemplet.
Vejrvarsler generelt for Januar måned
  • Mildt vejr i januar er ikke et godt varsel for den kommende vækstsæson.
  • Mild januar lover frost i marts og april
  • Når januar og februar er milde, bliver marts kølig.
  • Blæst i januar varsler en mild marts måned:
  • Selv hvis vi er midt i en streng frostperiode, vil der altid optræde mindst en tøvejrsdag mellem jul og kyndelmisse (2. februar).
  • Kraftigt snefald i januar varsler en god høst.
  • Megen regn i januar gør marken bar.
  • Tør januar varsler en våd juli.
  • og endelig denne:  Lad vor Herre råde i år, det gjorde Han så godt i fjor.
Januar Månedensvers
Jeg røger mit Kjød udi denne tid.
Jeg æder og drikker foruden Nid.
Intet Blod vil jeg af mig lade.
Fordi det i denne Maanet intet Moon baades.

1. Januar Nytårsdag, Ottende dags jul, Jesudag
Helligdag i Danmark og alle de øvrige nordiske lande, officiel flagdag. Ottendedag jul som nytårsdag tidligere blev kaldt, har ikke altid været betragtet som årets første dag, før kristendommens indførelse som religion i Danmark har det antageligt været vinter solhverv den 21/22 december der blev betragtet som årets første dag. Efterhånden som kristendommen vandt fodfæste i landet blev 1. juledag Jesu fødselsdag betragtet som årets første dag. Først i tiden efter kalender reformen i 1700, syntes det, som om det er blevet almindeligt at betragte 1. januar som årets første dag. Når gårdens beboere vågnede nytårsmorgen, måtte de intet foretage sig, før de havde spist et eller andet. Når det var gjort, gik husbond udenfor og skød nytåret ind, ligesom han havde gjort det aftenen før, hvis han da havde et gevær. Derefter spiste man et godt og meget solidt morgenmåltid. Op ad dagen gik alle i kirke, hvor man "ofrede" til præst og degn. I øvrigt var det helligdag, så resten af dagen hyggede man sig med stilfærdige sysler. Men nytåret har altid været en af årets centrale højtider. Allerede omkring år 1000 under Knud den Store, blev det bestemt, at “ottende dag jul” – den dag som vi kalder nytårsdag – skulle være fast opsigelses- og skiftedag. Men vigtigst af alt på det nye års første dag var antagelig de varsler, som fortidsbonden tog, varsler der bl.a. kunne spå om næste års høst. Hvordan høsten blev, var naturligvis vigtigere end alt andet. Det var jo i datidens samfund afgørende for, om der ville blive mad nok til husstanden, eller om man skulle sulte den næstfølgende vinter. I de gamle samfund levede man “fra hånden og i munden”, på samme måde som det stadig den dag i dag er tilfældet i mange  ulande. Derfor har de allerfleste varsler også noget med vejr og høstudbytte at gøre. I den forbindelse må vi tænke på at frem til midten af forrige århundrede var over 90% af befolkningen bosiddende på landet og fuldstændig afhængig af udbyttet af afgrøderne på marken og den betydning vejrliget havde derfor.Helligdag i Danmark og alle de øvrige nordiske lande, officiel flagdag. Ottendedag jul som nytårsdag tidligere blev kaldt, har ikke altid været betragtet som årets første dag, før kristendommens indførelse som religion i Danmark har det antageligt været vinter solhverv den 21/22 december der blev betragtet som årets første dag. Efterhånden som kristendommen vandt fodfæste i landet blev 1. juledag Jesu fødselsdag betragtet som årets første dag. Først i tiden efter kalender reformen i 1700, syntes det, som om det er blevet almindeligt at betragte 1. januar som årets første dag. Når gårdens beboere vågnede nytårsmorgen, måtte de intet foretage sig, før de havde spist et eller andet. Når det var gjort, gik husbond udenfor og skød nytåret ind, ligesom han havde gjort det aftenen før, hvis han da havde et gevær. Derefter spiste man et godt og meget solidt morgenmåltid. Op ad dagen gik alle i kirke, hvor man "ofrede" til præst og degn. I øvrigt var det helligdag, så resten af dagen hyggede man sig med stilfærdige sysler. Men nytåret har altid været en af årets centrale højtider. Allerede omkring år 1000 under Knud den Store, blev det bestemt, at “ottende dag jul” – den dag som vi kalder nytårsdag – skulle være fast opsigelses- og skiftedag. Men vigtigst af alt på det nye års første dag var antagelig de varsler, som fortidsbonden tog, varsler der bl.a. kunne spå om næste års høst. Hvordan høsten blev, var naturligvis vigtigere end alt andet. Det var jo i datidens samfund afgørende for, om der ville blive mad nok til husstanden, eller om man skulle sulte den næstfølgende vinter. I de gamle samfund levede man “fra hånden og i munden”, på samme måde som det stadig den dag i dag er tilfældet i mange  ulande. Derfor har de allerfleste varsler også noget med vejr og høstudbytte at gøre. I den forbindelse må vi tænke på at frem til midten af forrige århundrede var over 90% af befolkningen bosiddende på landet og fuldstændig afhængig af udbyttet af afgrøderne på marken og den betydning vejrliget havde derfor.
Overtro, varsler og vejrvarsler for nytårsdag

Som vejret er på denne dag, således skal det også blive på Sankt Hans dag.
Nytårsmorgen rettede bonden sit blik mod himlen, for hvis himlen er rød før solopgang, bliver året præget af krig, pest og generelt dårligt vejr.
En anden vejrregel siger, at hvis solen på nytårsdag blot skinner, så længe det varer at sadle en hest, ja så skal det nok blive et frugtbart år.
Man kunne i øvrigt selv være med til at skaffe godt vejr i det nye år ved at feje godt inden døre på nytårsdag.

3. Januar Enochs dag
Dagens navn Enok eller Enoch (hebraisk - indviet) en gammeltestamentlig skikkelse I følge første Mose bog skulle han være det syvende slægtled efter Adam. Efter sigende var han så from, at han efter at have levet i 385 år blev blev han hentet hjem til Gud
Overtro, varsler og vejrvarsler for Enochsdag  

Der er ingen kendte varsler for Enochs dag

  

4. Januar Methusalemsdag

 Methusalaem
Methusalem var søn af Enok, han overgik i alder langt sin far, han blev 969 år gammel, og deraf er det gamle mundheld "så gammel som Methusalem" opstået Dette fremgår af 1. Mosebog 5, 25-28.

Et bud på hvordam Methusalem kunne have set ud .
Her malet på glas
Overtro, varsler og vejrvarsler for Methusalemsdag  

Der er ingen kendte varsler for Methusalemsdag

  

6. Januar Hellig tre Konger/Trekongersdag/Trettende dags jul
Julen blev afsluttet aftenen før Hellig tre kongers dag, ved at husbond tændte et tregrenet kongelys på bordet, hvorefter man spiste et ekstra godt måltid, ligesom på jule- og nytårsaften. Disse tregrenede lys var børnenes store glæde, for hvor grenene mødtes, kunne der være indstøbt en lille smule krudt. Når vægerne brændte ned til stammen, lød der et stort knald, og i et nu pustedes lyset – og julen – ud.
I gamle dage sagde man ikke "6. januar", men "trettende dag jul", dvs. trettende dag efter første juledag. Indtil 1770 var det en officiel helligdag. Bibelen nævner ikke tre konger, men tre vise mænd fra Østerland. Ved en kirkeforordning gjorde man imidlertid år 350 de tre vise mænd til konger og gav dem navnene Balthazar, Melchior og Caspar.
Balthazar var etioper og derfor sort. Han skænkede ifølge legenden det lille Jesusbarn velduftende myrra. Caspar skænkede røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.
Endvidere findes der en legende i mange forskellige versioner om en fjerde vismand Arbatan, der kom for sent til Bethlehem, men fortsatte sin søgen efter Jesus og imens hjalp folk i nød.
Helt frem til slutningen Af 1800tallet drog der på Hellig tre kongers dag et – efter vor opfattelse – sælsomt optog gennem mange landsbyer.
Forrest gik de tre konger, Balthazar var sværtet sort i ansigtet. Alle kongerne var hvidklædte, de havde lange skjorter over deres tøj. På hovedet bar de spidse huer overstrøet med glasperler, bånd og guldpapir, og de medbragte en gennemsigtig papirstjerne, hvori der var sat et tændt lys, det såkaldte kongelys.
Efter kongerne fulgte et mindre følge. På en lille hest sad en køn bondepige, som skulle forestille Jomfru Maria. Hun bar en siv-vugge med en dukke (Jesusbarnet). Ved hendes side gik Josef. Derefter fulgte Herodes, bedsteforældrene Simeon samt Anna og alle kongernes svende. En naragtigt påklædt figur i optoget forestillede Judas. Han bar pengekatten (pungen). Børnene i landsbyen var lidt bange for optoget, men ventede alligevel med spænding på dets ankomst. Angsten gjaldt især den sværtede Balthazar; så mørklødede mennesker var man jo ikke vant til at se. Optoget drog landsbyen rundt. Overalt hvor man kom frem, skænkede husbond brændevin for "majestæterne", og husmor lagde en skærv i Judas’ pengekat. Når gaverne var modtaget, istemte alle i optoget en gammel vise: 		De Tre Vismænd
De tre vismænd "Kongernes tilbedelse", malet i 1504 af tyskeren Albrecht Dürer (1471-1528).
God dag, god dag, både mand og kvind
husbond med al hans husgesind,
Gud give eder et lyksaligt nytår,
fra al ulykke eder Gud bevår. Læs mere
Overtro, varsler og vejrvarsler for Hellig Tre Kongrsdag/aften  

På denne aften smuttede landmanden ud for at se på himlen for på denne aften kunne han tage varsel for årets høst af bælg frugter: Er det klart vejr, bliver ærter og bønner store. Men hvis det er gråt og trist, bliver de små og mislykkede

Men inden pigerne lagde sig, anbragte de et spejl under hovedpuden. Det skulle sikre, at de fik deres tilkommende at se i drømme. Det ville jo også samtidig være rart at få lidt at vide om hans økonomiske status, og det kunne der også gives et varsel om. Vedkommende skulle så stille tre kopper på det lille bord ved sengen og fylde vand i den ene, mælk i den anden og vin i den tredje. Hvis der Hellig tre kongers morgen var det sunket i vandet, ville den tilkommende være fattig. Manglede der noget af mælken, betød det, at den tilkommende var nogenlunde velstående, og var der drukket af øllet vinen, betød det, at den tilkommende var rig. – Enhver ung pige ønskede naturligvis at ægte en velhavende mand, så kopperne med mælk eller vin skulle helst være halvtomme om morgenen.

Når man så gik i seng på Hellig tre kongers aften, passede de unge piger på ikke at falde i søvn. De holdt sig vågne for at stå op i den stille midnatstime, hvor de gik tre gange rundt om huset eller gården – samme vej som Solen – mens de hver gang ganske stille for sig selv fremsagde verset:  
Jeg beder jer hellige konger tre,
at I i nat vil lade mig se:
hvis seng jeg skal rede,
hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være,
hvis navn jeg skal bære med ære.

7. Knud Hertug

 Hertug Knud Lavard
Dagen har navn efter Knud Lavard Hertug/Jarl af Sønderjylland. Knud var søn af Erik Ejegod og blev opdraget hos den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland og hos hertug Lothar i Sachsen.
Kun 19 år gammel overdrog kong Niels ham embedet som hertug og jarl i Sønderjylland. Her straffede han tyve og røvere, opnåede med dristighed og forhandlingsevne fred for venderne, og da deres konge døde i 1127, blev han selv konge over dem. I julen 1130 blev han inviteret til gilde hos kong Niels i Roskilde, mens hans hustru Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig. Kong Niels's søn Magnus, der i Knud Laverd så en farlig konkurent til konge tronen, myrdede Knud Lavard i Haraldsted skov den 7. januar 1131.
Arbejdet på at få Knud Lavard helgekåret mødte en del modstand. Men ved den store kirkefest i 1170 kanoniserede pave Alexander III Knud Lavard. Pavens brev derom er stadig bevaret. Som grund til kanoniseringen anfører paven, at tegnene ved graven viser, at Knud er optaget i helgenernes skare. Om hans levned siges, at det var hæderligt og rosværdigt og hans adfærd dydig; hans martyrdød nævnes dog ikke, men miraklerne nævnes: kilden, der sprang, helbredelsen af en blind, Som de danske sendebude i Rom var villige til at bekræfte med ed.

Knud Lavard kalkmaleri fra Vigersted kirke .
Overtro, varsler og vejrvarsler for Knud Hertug  

Der er ingen kendte varsler for Knud Hertug

  

10. Januar Poul Eremit
Poul Eremit blev født ca. år 229 i en rig, kristen familie i den egyptiske byen Theben. På grund af kejser Decius' grusomme kristenforfølgelser flygtede han som 22 årig ud i ørknen, i 90 år levede han der i en hule. Indtil han var 43 år, spiste han udelukkende palmernes frugter, men derefter begyndte en tam ravn, hver morgen at bringe ham et halvt brød. Ifølge legenden blev han 113 år gammel og døde formentlig i år 342.
Overtro, varsler og vejrvarsler for Poul Eremits dag

På Poul Eremits dag skulle solen helst skinne så længe, at en kælling med ti tommelfingre kunne nå at sadle en hest - så skulle der være chancer for, at det blev et godt vækstår.

  

22. Januar Vincents dag (Vincentius)
PDen spanske martyr St. Vincentius skytshelgen for Portugal Saragossa og vindyrkere led martyrdøden i år 304 under Diocletians kristen forfølgelser.
St. Vincent blev født i Huesca nord for Saragossa i det nordøstlige Spanien. Han fik sin uddannelse hos biskop Valerius af Saragossa, som også viede ham til diakon.

Legenden fortæller at Vincents blev udsat for den mest  forfærdelig totur. Først blev han fængslet og nægte mad for at svække ham. Han blev så befalet at ofre til de romerske Guder hvilket han nægtede
Han blev så bundet til et træ og stukket med lanser, hans ben og arme blev trukket af led, og kødet på hans krop blev revet op med jernkroge. Han blev derefter lagt på en glødende jernrist, og liggende der fortælles det, fik han salt gnedet ind i sårene. Men det fik ikke Vincent til at opgive troen.
Han blev han slængt ned i et fangehul på et leje af potteskår, som på ny rev hans sår op. Men så skete miraklet. Et himmelsk lys strømmede ind i cellen. Hans leje blev forvandlet til en seng af velduftende blomster, og der hørtes englesang. En engel kom og trøstede ham. Og fangevogteren blev omvendt, da han så Vincent badet i lys, mens han talte med Gud.
De kristne fik nu lov til at besøge Vincent, og de plejede hans sår, men den frygtelige tortur og de forfærdelige sår den havde medført, gjorde at han døde efter kort tid.
Vincents lig blev kastet ud til de vilde dyr på markerne, men en ravn kom og jagede dyrene bort. Hans legeme blev så kastet i havet med en kværnsten om halsen, Men liget flød i land, inden hans bødler i deres båd nåede indtil stranden. Dermed fik de kristne mulighed for at begrave Vincent. I følge legenden skete dette den 22. januar 304.
Overtro, varsler og vejrvarsler for Vincents dag

Megen sol på denne dag varsler, at vinteren snart vil være forbi..

  

28. Januar Karls dag

Karls dag, opkaldt efter den franske konge Carolus Magnus (Karl den Store), som døde denne dag i 814, og blev helgenkåret 351 år efter.

1768 - Frederik 6., dansk konge (død 1839)
Overtro, varsler og vejrvarsler for Karls dag

Der er ingen kendte varsler for Karls dag.

  

29. Januar Skt. Valerius dag (Holmens hæderstegn)
Valerius var biskop i Saragossa Spanien ca. år 300. Valerius stammede så voldsomt at han måtte have hans diakon den meget mere kendte Vincent holde sine prædikener.
Den romerske guvernør i Spanien gjorde sit yderste for at udrydde kristendommen og var kendt for sin grusomme forfølgelse af de kristne. Også Vincent og Valerius blev arresteret og Vincent blev udsat for en grusom tortur inden han ca. år 304 blev martyr dræbt. Biskop Valerius slap med at blive forvist til Anet vest for Paris, hvor han døde i fred. Andre beretninger hævder, at han senere vendte tilbage til Saragossa som biskop, og ifølge nogen kilder skulle han der være blevet martyr dræbt.

1749 - Christian 7., dansk konge (død 1808).

På denne dag flages der fra alle søværnets skibe samt anlæg i land, for at markere årsdagen for uddeling af Holmens Hæderstegn [Læs mere
Overtro, varsler og vejrvarsler forSkt Valerius dag

Der er ingen kendte varsler for Skt Valerius dag.

  
Vejrtal for måneden alle tal er normal tal

Tallet er antal dage
Temperatur Solskinstimer Vindstyrke Nedbør  Nedbørs Tåge  Torden Sne  Blæsevejr Frost
0,1 41 3,7 53 mm. 15 10 0 7,1 5,0 21

Antallet for blæsedage angiver antal dage hvor vindstyrken har været over 6,0