|
31 dage, Tycho Brahesdage i måneden:
1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20. og
26.. |
Januar måneds
billede er hentet fra Les Très Riches Heures du duc de Berry
(en tidebog),
og er malet af Limburg Brothers,
c.
1416 Paul, Hermann and Jean |
Årets første måned har navn efter den
romerske gud Janus. Han havde to ansigter. Det ene så fremad mod det
nye år, og det andet så tilbage mod det forgangne. Fra sin plads i
helligdommen på Forum Romanum kunne han i krigstid holde øje med øst-
og vestporten. I det antikke Rom blev januar gjort til årets første
måned fra år 153 f.Kr. Indtil da havde marts måned indledt året til
ære for krigsguden Mars. I Danmark har januar fra begyndelsen af det
14. århundrede været årets første måned. Men i mange europæiske
begyndte året indtil det 17. eller 18. århundrede i marts måned.
Derfor kan ældre årstalsangivelser afvige med et år.
Januar måneds gamle danske navn glugmåned er afledt af
ordet glug, som betyder kikhul. Og det, der kikkes ind i, er naturligvis
det nye år. Januar er også blevet kaldt for "højalderens tid". Efter overtroen skulle mennesker, der var født i
januar, leve længe. Januar var også en god måned at blive forelsket i. Denne påstand kan være en overlevering fra den græske kalender hvor
januar var ægteskabs måneden.
[Læs mere om skikke knyttet til Nytåret]
[Læs mere om Nytårsny] |
Januar-kundgørelsen:
Kongelig kundgørelse af 28. januar 1852 udformet af C. A.
Bluhme.
Ifølge januar-kundgørelse skulle der udarbejdes særlig
forfatninger for hver af de tre rigsdele; Kongeriget Danmark og
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, som skulle have omfattende
selvstyre. Januar-kundgørelsen udgjorde grundlaget for
Helstatsforfatningen. |
|
|
Janus:
romersk gud, der har et dobbelt hoved med et ansigt i
hver retning, så han kan se både tilbage til fortiden
og ud i fremtiden. Han var gud for indgangen både
bogstavelig og i overført betydning. Porten til hans
tempel på Forum Romanum stod når romerne førte krig
altid åben, i republikkens tid hændte det kun en gang
(235 f.Kr.) at den blev lukket. Mens kejser Augustus i 3
perioder måtte holde porten lukket, og en del senere
kejsere fulgte eksemplet. |
Vejrvarsler generelt for
Januar måned |
- Mildt vejr i januar er ikke et godt varsel for den kommende vækstsæson.
- Mild januar lover frost i
marts og april
- Når januar og februar er
milde, bliver marts kølig.
- Blæst i januar varsler en
mild marts måned:
- Selv hvis vi er midt i en
streng frostperiode, vil der altid optræde mindst en tøvejrsdag mellem jul
og kyndelmisse (2. februar).
- Kraftigt snefald i januar
varsler en god høst.
- Megen regn i januar gør
marken bar.
- Tør januar varsler en våd
juli.
- og endelig denne:
Lad vor Herre råde i år, det gjorde Han så godt i fjor.
|
|
|
Månedensvers
Jeg røger mit Kjød udi denne tid.
Jeg æder og drikker foruden Nid.
Intet Blod vil jeg af mig lade.
Fordi det i denne Maanet intet Moon baades. |
|
|
1. Januar Nytårsdag, Ottende dags jul,
Jesudag
|
Helligdag i Danmark og alle de øvrige nordiske lande, officiel flagdag.
Ottendedag jul som nytårsdag tidligere blev kaldt, har ikke altid været betragtet som årets første dag, før kristendommens indførelse som religion i Danmark har det antageligt været vinter solhverv den 21/22 december der blev betragtet som årets første dag. Efterhånden som kristendommen vandt fodfæste i landet blev 1. juledag Jesu fødselsdag betragtet som årets første dag. Først i tiden efter kalender reformen i 1700, syntes det, som om det er blevet almindeligt at betragte 1. januar som årets første dag.
Når gårdens beboere vågnede nytårsmorgen, måtte de intet foretage sig, før de havde spist et eller andet. Når det var gjort, gik husbond udenfor og skød nytåret ind, ligesom han havde gjort det aftenen før, hvis han da havde et gevær. Derefter spiste man et godt og meget solidt morgenmåltid.
Op ad dagen gik alle i kirke, hvor man "ofrede" til præst og degn. I øvrigt var det helligdag, så resten af dagen hyggede man sig med stilfærdige sysler.
Men nytåret har altid været en af årets centrale højtider. Allerede omkring år 1000 under Knud den Store, blev det bestemt, at “ottende dag jul” – den dag som vi kalder nytårsdag – skulle være fast opsigelses- og skiftedag. Men vigtigst af alt på det nye års første dag var antagelig de varsler, som fortidsbonden tog, varsler der bl.a. kunne spå om næste års høst. Hvordan høsten blev, var naturligvis vigtigere end alt andet. Det var jo i datidens samfund afgørende for, om der ville blive mad nok til husstanden, eller om man skulle sulte den næstfølgende vinter.
I de gamle samfund levede man “fra hånden og i munden”, på samme måde som det stadig den dag i dag er tilfældet i mange
ulande. Derfor har de allerfleste varsler også noget med vejr og høstudbytte at gøre. I den forbindelse må vi tænke på at frem til midten af forrige århundrede var over 90% af befolkningen bosiddende på landet og fuldstændig afhængig af udbyttet af afgrøderne på marken og den betydning vejrliget havde derfor.Helligdag i Danmark og alle de øvrige nordiske lande, officiel flagdag.
Ottendedag jul som nytårsdag tidligere blev kaldt, har ikke altid været betragtet som årets første dag, før kristendommens indførelse som religion i Danmark har det antageligt været vinter solhverv den 21/22 december der blev betragtet som årets første dag. Efterhånden som kristendommen vandt fodfæste i landet blev 1. juledag Jesu fødselsdag betragtet som årets første dag. Først i tiden efter kalender reformen i 1700, syntes det, som om det er blevet almindeligt at betragte 1. januar som årets første dag.
Når gårdens beboere vågnede nytårsmorgen, måtte de intet foretage sig, før de havde spist et eller andet. Når det var gjort, gik husbond udenfor og skød nytåret ind, ligesom han havde gjort det aftenen før, hvis han da havde et gevær. Derefter spiste man et godt og meget solidt morgenmåltid.
Op ad dagen gik alle i kirke, hvor man "ofrede" til præst og degn. I øvrigt var det helligdag, så resten af dagen hyggede man sig med stilfærdige sysler.
Men nytåret har altid været en af årets centrale højtider. Allerede omkring år 1000 under Knud den Store, blev det bestemt, at “ottende dag jul” – den dag som vi kalder nytårsdag – skulle være fast opsigelses- og skiftedag. Men vigtigst af alt på det nye års første dag var antagelig de varsler, som fortidsbonden tog, varsler der bl.a. kunne spå om næste års høst. Hvordan høsten blev, var naturligvis vigtigere end alt andet. Det var jo i datidens samfund afgørende for, om der ville blive mad nok til husstanden, eller om man skulle sulte den næstfølgende vinter.
I de gamle samfund levede man “fra hånden og i munden”, på samme måde som det stadig den dag i dag er tilfældet i mange
ulande. Derfor har de allerfleste varsler også noget med vejr og høstudbytte at gøre. I den forbindelse må vi tænke på at frem til midten af forrige århundrede var over 90% af befolkningen bosiddende på landet og fuldstændig afhængig af udbyttet af afgrøderne på marken og den betydning vejrliget havde derfor. |
Overtro, varsler og
vejrvarsler for nytårsdag |
Som vejret er på
denne dag, således skal det også blive på Sankt Hans
dag.
Nytårsmorgen rettede bonden sit
blik mod himlen, for hvis himlen er rød før solopgang,
bliver året præget af krig, pest og generelt dårligt
vejr.
En anden vejrregel siger, at hvis
solen på nytårsdag blot skinner, så længe det varer at
sadle en hest, ja så skal det nok blive et frugtbart år.
Man kunne i øvrigt selv være med
til at skaffe godt vejr i det nye år ved at feje godt
inden døre på nytårsdag.
|
|
|
3. Januar Enochs dag
|
Dagens navn
Enok eller Enoch (hebraisk - indviet) en gammeltestamentlig
skikkelse I følge første Mose bog skulle han være det syvende
slægtled efter Adam. Efter sigende var han så from, at han efter
at have levet i 385 år blev blev han hentet hjem til Gud |
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Enochsdag |
|
Der er ingen
kendte varsler for Enochs dag
|
|
|
|
4. Januar Methusalemsdag
|
|
Methusalem var søn af Enok, han
overgik i alder langt sin far, han blev 969 år gammel, og deraf
er det gamle mundheld "så gammel som Methusalem" opstået Dette
fremgår af 1. Mosebog 5, 25-28.
Et bud på hvordam Methusalem kunne
have set ud .
Her malet på glas |
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Methusalemsdag |
|
Der er ingen
kendte varsler for Methusalemsdag
|
|
|
|
6. Januar Hellig tre
Konger/Trekongersdag/Trettende dags jul
|
Julen blev afsluttet
aftenen før Hellig tre kongers dag, ved at husbond tændte et
tregrenet kongelys på bordet, hvorefter man spiste et ekstra
godt måltid, ligesom på jule- og nytårsaften. Disse tregrenede
lys var børnenes store glæde, for hvor grenene mødtes, kunne der
være indstøbt en lille smule krudt. Når vægerne brændte ned til
stammen, lød der et stort knald, og i et nu pustedes lyset – og
julen – ud.
I gamle dage sagde man ikke "6. januar", men "trettende
dag jul", dvs. trettende dag efter første juledag.
Indtil 1770 var det en officiel helligdag. Bibelen nævner ikke tre
konger, men tre vise mænd fra Østerland.
Ved en kirkeforordning gjorde man imidlertid år 350 de tre vise
mænd til konger og gav dem navnene Balthazar, Melchior og
Caspar.
Balthazar var etioper og derfor sort. Han skænkede ifølge
legenden det lille Jesusbarn velduftende myrra. Caspar
skænkede røgelse, og Melchior ofrede guld til den
nyfødte frelser.
Endvidere findes der en
legende i mange forskellige versioner om
en fjerde vismand Arbatan, der kom for sent til Bethlehem, men
fortsatte sin søgen efter Jesus og imens hjalp folk i nød.
Helt
frem til slutningen Af 1800tallet drog der på Hellig tre
kongers dag et – efter vor
opfattelse – sælsomt optog gennem mange landsbyer.
Forrest gik de tre konger, Balthazar var
sværtet sort i ansigtet. Alle kongerne var hvidklædte,
de havde lange skjorter over deres tøj. På hovedet
bar de spidse huer overstrøet med glasperler, bånd
og guldpapir, og de medbragte en gennemsigtig papirstjerne,
hvori der var sat et tændt lys, det såkaldte kongelys.
Efter kongerne fulgte et mindre følge. På en lille hest sad en køn bondepige, som skulle
forestille Jomfru Maria. Hun
bar en siv-vugge med en dukke (Jesusbarnet).
Ved hendes side gik Josef. Derefter fulgte
Herodes, bedsteforældrene Simeon samt Anna og
alle kongernes svende. En naragtigt påklædt figur i optoget
forestillede Judas. Han bar pengekatten (pungen).
Børnene i landsbyen var lidt bange for optoget, men ventede
alligevel med spænding på
dets ankomst. Angsten gjaldt især den
sværtede Balthazar; så mørklødede mennesker var man
jo ikke vant til at se. Optoget
drog landsbyen rundt. Overalt hvor man kom frem,
skænkede husbond brændevin for "majestæterne", og
husmor lagde en skærv i Judas’ pengekat. Når
gaverne var modtaget, istemte alle i optoget en gammel
vise: |
|
De tre vismænd "Kongernes
tilbedelse", malet i 1504 af tyskeren Albrecht Dürer
(1471-1528). |
God
dag, god dag, både mand og kvind
husbond med al hans husgesind,
Gud give eder et lyksaligt nytår,
fra al ulykke eder Gud bevår. Læs
mere |
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Hellig Tre Kongrsdag/aften |
|
På denne
aften smuttede landmanden ud for at se på himlen for på
denne aften kunne han tage varsel for årets høst af bælg
frugter: Er det klart vejr, bliver ærter og bønner
store. Men hvis det er gråt og trist, bliver de små og
mislykkede
Men
inden pigerne lagde sig, anbragte de
et spejl under hovedpuden. Det skulle sikre, at de fik deres tilkommende at se i
drømme. Det ville
jo også samtidig være rart at få lidt at vide om hans
økonomiske status, og det kunne der også gives et varsel om. Vedkommende
skulle så stille tre kopper på det lille bord
ved sengen og fylde vand i den ene, mælk i den anden
og vin i den tredje. Hvis der Hellig
tre kongers morgen var det sunket i vandet, ville den tilkommende være
fattig. Manglede der noget af mælken,
betød det, at den tilkommende var nogenlunde velstående,
og
var der drukket af øllet vinen, betød det, at den tilkommende
var rig. – Enhver ung pige
ønskede naturligvis at ægte en
velhavende mand, så kopperne med mælk eller vin
skulle helst være halvtomme om morgenen.
|
Når
man så gik i seng på Hellig tre kongers aften, passede
de unge piger på ikke at falde i søvn. De holdt sig vågne for at stå op i den
stille midnatstime, hvor de gik tre gange rundt om huset
eller gården – samme vej som Solen
– mens de hver gang ganske stille for sig selv fremsagde
verset: |
|
Jeg
beder jer hellige konger tre,
at I i nat vil lade mig se:
hvis seng jeg skal rede,
hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være,
hvis navn jeg skal bære med ære. |
|
|
7. Knud Hertug
|
|
Dagen har navn efter
Knud Lavard Hertug/Jarl af Sønderjylland. Knud var søn af Erik Ejegod og
blev opdraget hos den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland og hos hertug
Lothar i Sachsen.
Kun 19 år gammel overdrog kong Niels ham embedet som hertug og jarl i
Sønderjylland. Her straffede han tyve og røvere, opnåede med dristighed
og forhandlingsevne fred for venderne, og da deres konge døde i 1127,
blev han selv konge over dem. I julen 1130 blev han inviteret til gilde
hos kong Niels i Roskilde, mens hans hustru Ingeborg, der anede uråd,
blev hjemme i Slesvig. Kong Niels's søn Magnus, der i Knud Laverd så en
farlig konkurent til konge tronen, myrdede Knud Lavard i Haraldsted skov
den 7. januar 1131.
Arbejdet på at få Knud Lavard helgekåret mødte en del modstand. Men ved
den store kirkefest i 1170 kanoniserede pave Alexander III Knud Lavard.
Pavens brev derom er stadig bevaret. Som grund til kanoniseringen
anfører paven, at tegnene ved graven viser, at Knud er optaget i
helgenernes skare. Om hans levned siges, at det var hæderligt og
rosværdigt og hans adfærd dydig; hans martyrdød nævnes dog ikke, men
miraklerne nævnes: kilden, der sprang, helbredelsen af en blind, Som de
danske sendebude i Rom var villige til at bekræfte med ed.
Knud
Lavard kalkmaleri fra Vigersted kirke . |
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Knud Hertug |
|
Der er ingen
kendte varsler for Knud Hertug
|
|
|
|
10. Januar Poul Eremit
|
Poul Eremit blev født ca. år 229 i en rig,
kristen familie i den egyptiske byen Theben. På grund af kejser Decius'
grusomme kristenforfølgelser flygtede han som 22 årig ud i ørknen, i
90 år levede han der i en hule. Indtil han var 43 år, spiste han
udelukkende palmernes frugter, men derefter begyndte en tam ravn, hver
morgen at bringe ham et halvt brød. Ifølge legenden blev han 113 år
gammel og døde formentlig i år 342. |
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Poul Eremits dag |
|
På Poul Eremits dag skulle solen helst skinne så længe,
at en kælling med ti tommelfingre kunne nå at sadle en
hest - så skulle der være chancer for, at det blev et godt
vækstår.
|
|
|
|
22. Januar Vincents dag (Vincentius)
|
PDen spanske martyr St.
Vincentius skytshelgen for Portugal Saragossa og vindyrkere led martyrdøden i
år 304 under Diocletians kristen forfølgelser.
St. Vincent blev født i Huesca nord for Saragossa i det nordøstlige Spanien.
Han fik sin uddannelse hos biskop
Valerius af Saragossa,
som også viede ham til diakon.
Legenden fortæller at Vincents
blev udsat for den mest forfærdelig totur. Først blev han fængslet og
nægte mad for at svække ham. Han blev så befalet at ofre til de romerske
Guder hvilket han nægtede
Han blev så bundet til et træ og stukket med lanser, hans ben og arme blev
trukket af led, og kødet på hans krop blev revet op med jernkroge. Han blev
derefter lagt på en glødende jernrist, og liggende der fortælles det, fik han
salt gnedet ind i sårene. Men det fik ikke Vincent til at opgive troen.
Han blev han slængt ned i et fangehul på et leje af potteskår, som på ny rev
hans sår op. Men så skete miraklet. Et himmelsk lys strømmede ind i cellen.
Hans leje blev forvandlet til en seng af velduftende blomster, og der hørtes
englesang. En engel kom og trøstede ham. Og fangevogteren blev omvendt, da
han så Vincent badet i lys, mens han talte med Gud.
De kristne fik nu lov til at besøge Vincent, og de plejede hans sår, men den
frygtelige tortur og de forfærdelige sår den havde medført, gjorde at han
døde efter kort tid.
Vincents lig blev kastet ud til de vilde dyr på markerne, men en ravn kom og
jagede dyrene bort. Hans legeme blev så kastet i havet med en kværnsten om
halsen, Men liget flød i land, inden hans bødler i deres båd nåede indtil
stranden. Dermed fik de kristne mulighed for at begrave Vincent. I følge
legenden skete dette den 22. januar 304. |
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Vincents
dag |
|
Megen sol på
denne dag varsler, at vinteren snart vil være forbi..
|
|
|
|
28. Januar Karls dag
|
Karls dag, opkaldt
efter den franske konge Carolus Magnus (Karl den Store), som
døde denne dag i 814, og blev helgenkåret 351 år efter.
1768 - Frederik 6., dansk konge (død 1839) |
Overtro, varsler og vejrvarsler
for Karls dag |
|
Der er ingen
kendte varsler for Karls dag.
|
|
|
|
29. Januar Skt. Valerius dag (Holmens
hæderstegn)
|
Valerius var biskop i
Saragossa Spanien ca. år 300. Valerius stammede så voldsomt at han måtte have
hans diakon den meget mere kendte Vincent holde sine prædikener.
Den romerske guvernør i Spanien gjorde sit yderste for at udrydde
kristendommen og var kendt for sin grusomme forfølgelse af de kristne. Også
Vincent og Valerius blev arresteret og Vincent blev udsat for en grusom
tortur inden han ca. år 304 blev martyr dræbt. Biskop Valerius slap med at
blive forvist til Anet vest for Paris, hvor han døde i fred. Andre
beretninger hævder, at han senere vendte tilbage til Saragossa som biskop, og
ifølge nogen kilder skulle han der være blevet martyr dræbt.
1749 - Christian 7., dansk konge (død 1808).
På denne dag flages der fra alle
søværnets skibe samt anlæg i land, for at markere årsdagen for uddeling af
Holmens Hæderstegn [Læs mere |
Overtro, varsler og vejrvarsler
forSkt Valerius dag |
|
Der er ingen
kendte varsler for Skt Valerius dag.
|
|
|
|