|
Årets tredje
måned 31 dage, i denne måned starter sommertiden
Tycho Brahesdage i måneden:
1., 4.,
14., 15
Måneden er
opkaldt
efter den romerske krigsgud Mars. Efter Jupiter var Mars den
fornemste af de romerske guder. I
Kong Numa Pompilius gamle Romerske kalender
fra ca. år 500 f.kr. startede året med marts måned.
Først da der i år 153 f.kr. indførtes nogle justeringer i den
Romerske kalender, blev januar gjort årets første måned.
I Danmark hed måneden i gamle dage Thors eller (Thord) måned
- Thor var jo også krigsgud. Men andre mener, at navnet var
afledt af tord, der betød gødning. Marts måned er jo måneden,
hvor der blev kørt gødning ud på markerne.
Marts måned er den første forårs måned, med den kommer
forårets ouverture, kulden og mørket svinder.
Marts-revolutionen en revolutionsbølge der i 1848 bredte sig fra Tyskland til Danmark,
Østrig, Ungarn og Italien.
Fastelavn falder i tidsrummet fra den d. 1. februar til d. 7. marts. [Læs mere]
Årets 1.
tamperdag falder i enten februar eller marts
(Læs mere om Tamperdag)
|
Marts måneds
billede er hentet fra Les Très Riches Heures du duc de Berry
(en tidebog),
og er malet af Limburg Brothers,
c.
1416 Paul, Hermann and Jean
|
Hør, hør, hvor det tør.
Det hagler og pibler,
det krabler og kribler
fra tegl og tag,
vi har solskin i dag.
Alle små roser bag rude
drømme – vintren er ude,
drømme, drømmene – vintren er ude.
Af Christian Richardt
(1831-92)
i Tøvejr, smådigte fra 1861 |
Månedens vers
Jeg vil beskjære mine Træer i Thor,
og pløye dertil min Ager og Jord.
I denne Maanet lader jeg slet intet Blod.
Men Raden og Sveden er mig da god.
|
|
Folketro og vejrvarsler generelt for
Marts måned
- Høres der
torden i Marts kan der forventes sne i Maj
- Mild Marts giver
almindeligvis en bøs april
- Svaler i Marts
varsler en god sommer
-
Tåge i Marts
varsler varsler rimfrost i April og en våd og kølig sommer
-
Mild
januar og lun februar giver ifølge folketroen meget hyppigt en
kold marts måned.
-
Marts
er aldrig ringere, end at den dog bringer ni gode dage.
|
2. Marts
Simplicius dag
|
|
Simplicius
var pave i Rom fra 468 til sin død i 10. marts 483 Hans
mindedag 2. marts er nu blevet flyttet til 10. marts.
Simplicius blev indsat som pave 3 marts 468.
Folketro,
varsler og vejrvarsler for Simplicius dag
|
- Om denne
dag siges det at: "Dagens vindretning vil med ganske stor
sandsynlighed holde sig i hele det kommende kvartal.
|
|
|
8.
Marts Beates dag
|
Kvindernes
Internationale Kampdag
|
|
Der
findes ingen Beate i de officielle Helgenfortegnelser. Årsagen
til dagens placering vides ikke, men fra ca. 1390 bruges navnet
Beate.
Navnet har sin oprindelse i det latinske ord der betyder
lyksalig eller salig, og var meget almindeligt blandt tyske
adelspiger.
|
9. Marts 40. ridderes dag
Denne dag kaldes "De
40. ridderes dag". Til minde om 40 af kejser Licinius (-som
regerede år 308-324-) soldater der havde ladet sig omvende til
kristendommen, og som blev
dræbt i byen Sebaste i
Armenien. Soldaterne
blev sat nøgne ud på en isflage for at dø, og da de ikke døde af det,
blev de næste dag brændt på bålet.
Folketro, varsler og vejrvarsler
for 40. ridderes dag
|
- Om
denne dag siges det at: "fryser det på de De 40.
ridderes dag, så skal det fryse i 40 nætter fremover..."
- Det
siges dog at hvis bare solen skinner så længe at en
fummelfingeret kælling kan nå at sadle en hest, så
bliver vejret alligevel tålelig i den kommende tid
|
|
16. Marts Gudmunds dag
|
Gudmund
Arasson er én af de få nordiske helgener, der er optaget i vores kalender. Han var biskop på Island fra 1201 til sin død i 1237. Ifølge legenden skete der mange undere ved hans grav, og han blev helgenkåret i 1315.
I sine præsteår førte han et omflakkende liv og var kendt for
sit store angacement, sine bodsøvelser og sin store
gavmildhed. Han blev valgt til biskop i Hólar i 1201. Øvrigheden
og bønderne mente at han ødslede bispestolens gods bort, og Gudmund
var ved at miste sit embede. Han blev afskediget og sat i husarrest i tre år, mens han hele tiden
kæmpede for sit embede. Men snart rejste han igen omkring med sine løsgængere
Han døde den 16. marts 1237 af alderdomssvækkelse, og slap
dermed for at blive suspenderet af paven. Han blev dog aldrig kanoniseret, det vil sige at han aldrig blev
godkendt som helgen af den katolske moderkirke, men på Island var han
folkehelgen.
|
Folketro, varsler og vejrvarsler
for Gudmunds dag
|
Blæst og
slud på Gudmunds dag varsler vinterens ende
Så
længe Gudmund og Gertrud
ikke har rystet deres hale,
skal man ikke af vinteren prale
Ustadigt vejr på Gudmunds dag, skal helst vare
til Skt. Bendts dag og så skulle vinteren være forbi
|
|
17. Marts Sankt Gertrud
|
|
Opkaldt efter Gertrud, en
belgisk abbedisse fra Nivelles. Hun hjalp de døde på deres første nat på
vej til skærsilden. År 659. Hun var værnehelgen for rejsende folk. Hvor
de større veje løb ind i byerne blev der bygget små Herberger eller
Kapeller såkaldte Gertrudshuse. Ved disse blev der opstillede bemalede
og forgyldte træfigurer forestillende Sankt Gertrud. I tidens løb
skallede malningen og forgyldningen af disse og dette er antagelig
baggrunden for mundheldet "glansen er gået af Sankt Gertrud".
|
Folketro, varsler og vejrvarsler
for Gertruds dag
|
-
Blæst og
slud på Gertruds dag varsler vinterens ende.
- Regn
på Skt. Gertruds dag giver en våd sommer.
Så
længe Gudmund og Gertrud
ikke har rystet deres hale,
skal man ikke af vinteren prale
|
|
20. Marts Cordius dag og
Forårsjævndøgn
|
Læs
mere om jævndøgn |
|
Cordius var en officer fra kejser Diocletians hær ca. år 300 e.kr.
der var blevet omvendt til kristendommen.
Jævndøgn betyder at dag og
nat er lige lange. Dette skyldes at jorden i sin bane omkring solen
befinder sig lige netop på det sted hvor solen lige præcis står over
ækvator klokken 12 middag.
|
|
21. Marts Benedikts - eller Bendts
dag |
 |
|
Dagen har navn efter
Benedikt af Nurcia I Italien, som levede fra ca. 480 til 547. Sammen med
en lille folk munke slog han sig i 529 ned i Monte Cassino, og her
grundlagde han et nyt kloster og stiftede benediktinerordenen og og
nedskrev benediktinernes ordensregel (Benedikts Regel). Benedikt er
værnehelgen for Europa. På dansk kaldes han for Bendt, og Sankt Bendts
kirke i Ringsted er opkaldt efter ham. Benedikts mindedag blev 1969
flyttet til 11. juli. Men det er den 21. marts der tænkes på, når der på
Gudmunds dag under vejrvarsler står, at ustadig vejr helst skal holde
sig til Sankt Bendts dag. |
Folketro, varsler og vejrvarsler
for Benedikts eller Bendts dag
|
Der ingen kendte varsler for denne dag
|
|
25. Marts Marias bebudelsesdag
|
|
Dagen er til
minde om da ærkeengelen Gabriel viste sig for Jomfru Maria med ordene
"Vær hilset, du nådefyldte! Herren er med dig!" og bebudede, at hun ni måneder senere skulle føde
Jesus barnet verdens Frelser.
"Ordet blev til kød", og sådan blev Kristus undfanget i den hellige jomfrus
skød. Dermed blev Jesajas ord opfyldt: "Se, en jomfru skal blive med barn; hun skal føde en søn og give ham navnet
Jesus." (Jes 7,14). Festen blev førhen kaldt Innuntiatio Christi (Kristi bebudelse) eller Conceptio Christi (Kristi
undfangelse), altså oprindelig var det en Kristusfest. I øst kirken er den
kendt siden 431, da kirkeforsamlingen i Efesos erklærede Maria som «Theotókos», Guds Mor (egentlig
Gud-føderske). I vest kirken omtales den med Sikkerhed første Gang i 7
århundrede.
Det var den eneste af alle Vor Frue dagene (også kaldet
Maria dage), som den lutherske Kirke beholdt, og den vedblev længe i
protestantiske Lande at staa i stor Anseelse,således at man endog enkelte
steder regnede årets begyndelse fra denne festdag f. eks. i England, hvor
åretss start 1, januar først indførtes 1752.
Vårfruedag som dagen også er blevet kaldt er en sammen blanding af Vor
frue dag i våren og Vor Frue dag.På denne dag blev der i 1925 fremsat forsalg i det Færøske Alting om
frigørelse fra Danmark. Ærkeenglen
Gabriel bebuder overfor Jomfru Maria at hun skal føde Jesus barnet |
 |
Folketro, varsler og vejrvarsler
Marias bebudelsesdag
|
Denne
dag er så årets 2. "Vår Frue dag" i katolsk tid blev
jomfru Maria Jesus moder fjeret med i alt syv store
højtider. Generelt gælder det for alle disse "Vor Fruedage" som vejret var på
den foregående Vor Frue dag, således skulle det også blive på den næste.
- Den
der kom først i seng på Vårfruedag var også den
første der fik afgrøden i hus til høst.
- Fra
Vårfruedag til Mikkelmesse den 29. september måtte
der ikke anvendes stagelys ved indendørs arbejde.
- Præst
og Degn skulle have deres tiende senest på denne
dag.
- Vårfruedag
var også dagen hvor vinterjagten ophørte
|
|
|
