|
Ordet Kalender
stammer fra det
latinske 'Calendae', der betyder 'den første dag i måneden'.
Vor
nuværende kalender den gregorianske kalender er et menneskeskabt ordnet
tidsregningssystem, der er baseret på periodiske astronomiske fænomener. Den
giver en fortegnelse over de efter måneder og uger ordnede dage i året
helgendage kirkelighøjtider o. lign.. Der har op igennem historien
været anvendt flere forskellige kalender systemer, der er derfor begivenheder,
der kun meget vanskeligt lader sig præcist tidsfæstende eller for nogles
vedkommende er helt umuligt.
Den nu almindelig benyttede gregorianske kalender er skabt på basis af den
romerske kalender og den julianske kalender.
Den
romerske kalender
Den Romerske kalender er det tidligste kalender system der har været
anvendt her i Europa, den indførtes af Romulus år 754
før f.Kr., året der begyndte med marts opkaldt efter de krigeriske romeres
gud, Mars, og bestod kun af 304 dage, fordelt på
10 måneder. Da dette år ikke stemte med solåret, -som helt nøjagtigt er 365
døgn, 5 timer, 48 minutter og 45,9754 sekunder- indførte kong Numa Pompilius år
450 før f.Kr. månederne Januarius og Februarius. Året,
der herved blev 355 dage, begyndte da ved vinter solhverv. Selv efter denne
justering passede året stadig ikke med et solår, der blev derfor efter
indviklede beregninger indsat ekstra dage, hvilket efterhånden som årene gik
skabte stor forvirring,
Den
Julianske Kalender
For at rette op på denne forvirrede tilstand lod Julius Cæsar år47 f.Kr.
udarbejde Den Julianske Kalender med solåret på 365.25 døgn som grundlag, idet de tre af fire på
hinanden følgende år var på 365 døgn, det fjerde et skudår på 366. For at bringe orden i ældre tiders
rodede kalender og få månederne til at passe med årstiderne måtte Cæsar
indsætte tre skudmåneder i året 46 f.Kr., der blev på 455 dage og af romerne
huskedes som Forvirringens år. I de første 5 dekader efter indførslen,
herskede der usikkerhed om hvilken kalender der var den officielle, men den
Julianske kalender blev endeligt accepteret i 8 e.Kr.. Den Julianske Kalender opretholdt inddelingen i 12 måneder, der fulgte de fire årstider, samt
syvdagesugen og fastsatte nytår til 1. januar. Den Julianske kalender antager
derfor at et år er eksakt 365.25 dage, men det gennemsnitlige solår er
365.2422 dage, hvilket betyder at et Juliansk år er ca. 11 minutter og 14
sekunder for langt, en fejl der akkumulerer til 1 dag på 133 år. Således er
400 Julianske år omkring 3 dage for mange. Afvigelsen i den Julianske Kalender i forhold til solåret som i løbet af
128,5347 år udgør 1 dag, gjorde f.eks., at forårsjævndøgn, som i året
325 da kirkeforsamlingen i Nicæa holdtes, indtraf den 2l. marts, senere
fjernede sig fra denne dato således, at forårsjævndøgn i året 1582 faldt på 11. marts eller 10
dage tidligere. Det blev den gregorianske kalender der kom til at rette op på
denne skævhed.
Den
gregorianske kalender
Det var pave Gregor XIII, der reformerede den julianske
kalender ved at indføre den gregorianske kalender, som blev sat i kraft af den
romersk-katolske kirke den 4. oktober 1582. For at få lidt orden i de
forvirrende "ekstra dage" gik man direkte fra den 4. oktober til den
15. oktober, så der var nogle mennesker, der mistede deres fødselsdag. Og der
er stedfundne begivenheder, der nu ikke kan tidsfæsttes!
Tidspunktet for indførelsen af disse ændringer varierede meget i forskellige
lande, og det volder store problemer i europæisk datering. De ikke-katolske
kirker blev ikke uden videre ført ajour. I Danmark kom vi først med fra år
1700. Det medførte, at den 18. februar blev umiddelbart afløst af den 1.
marts.
Derfor er det foreksempel ikke let (og i nogle tilfælde umuligt) at sige med
sikkerhed, hvornår visse begivenheder nøjagtigt fandt sted, især i
Middelalderen. Sommetider er angivelsen af årstallet et år længere fremme end
efter den nuværende tællemåde. For eksempel er år 1203 efter den tids
datering det samme som 1202 efter vores datering. Og at man sommetider talte årets
måneder fra 1. marts og ikke fra 1. januar kan også give anledning til
forvirring.
Men for eksempel Rusland og Grækenland kom slet ikke med i den gregorianske
kalenderreform. De bruger stadig den julianske kalender. Følgelig er de cirka
12 dage bagud i forhold til "den nye tid". Det kender vi fra de
forskellige tidspunkter for fejringen af jul og påske i kristenheden.
At Muslimer, Jøder og flere andre anvender helt andre kalendersystemer, og
beregner år og måneder på andre måder, skal kun nævnes for fuldstændighedens
skyld.
Den islamiske kalender tæller ud fra Hedjrea, 622 e.Kr., som år 1 og har måneår
på 354 dage med måneder a 29 eller 30 dage og 11 skudår i løbet af 30 år,
hver med 355 dage. I denne kalender flytter månederne sig altså i forhold til
årstiderne.
Jøder Den jødiske kalender tæller årene fra verdens skabelse, der er arbitrært
ansat og svarer til år 3761 f.Kr.; her består året af 12 måneder, fra nymåne
til nymåne, ca. 354 dage, men med en indskudt 13. måned på 30 dage i 7 ud af
hver 19 for at give året den rette gennemsnitlige længde.
Tidligere begyndte i den jødiske kalender måneden, når nymånen var
observeret; men den følger nu faste regler, der svarer til den 19-årige måneperiode.
I den kirkelige kalender retter de faste helligdage sig efter solåret, de bevægelige
efter Månen.
Men verdsligt og internationalt er det den gregorianske kalender, der har givet
det fælles mønster, som "alle har at rette sig efter" uanset tro og
religion.
|
